Inden for de seneste uger har Københavns Byret afsagt en dom mod en taxivognmand, og Vestre Landsret har afsagt en kendelse mod en godsvognmand. Det oplyser Dansk PersonTransport på sin hjemmeside.

Fælles for de to sager er, at det var chauffører, som havde kørt vanvidskørsel og som medførte konfiskationen af køretøjet.

Københavns Byret nåede frem til, at taxien kunne konfiskeres, hvorimod kendelsen fra Vestre Landsret ophævede konfiskation af en sættevognstrækker.

Kendelsen fra Vestre Landsret er interessant, da retten lægger vægt på, at konfiskationen må anses som en uforholdsmæssig indgribende for vognmanden.

Landsretten lægger i sin vurdering af sagen vægt på de undersøgelser af chaufføren, som vognmanden havde foretaget inden ansættelsen, ligesom retten vurderede, at vognmandens mulighed for at forfølge et erstatningskrav mod chaufføren var illusorisk.

Vognmandens advokat havde til sagen redegjort for, at vognmanden inden ansættelse af chaufføren havde kontaktet tidligere ansættelsessteder og indhentet straffeattest.

Chaufføren blev afskediget samme dag, som vanvidskørslen fandt sted og rejste efterfølgende ud af Danmark.

I sagen mod taxivognmanden kom det frem, at chaufføren ikke havde drøftet de nye regler om vanvidskørsel med vognmanden.

Ud fra de to sager og forarbejderne til bestemmelserne om vanvidskørsel kan man konkludere, at det er helt afgørende, at man som arbejdsgiver undersøger chaufførernes forhold inden ansættelsen.

Det kan ske ved for eksempel at lave tillæg til ansættelseskontrakterne, hvilket man kan finde her.