Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Arbejdsretten frifinder KA-virksomhed i 3F-sag

3F hævdede, at KA-medlem var omfattet af overenskomst. Nej, fastslog Arbejdsretten.

Foto: Colourbox

En KA-virksomhed blev forleden frifundet i Arbejdsretten i en sag, hvor fagforbundet 3F hævdede, at virksomheden var omfattet af en 3F-overenskomst. Virksomheden har hele vejen igennem afvist 3Fs påstand, og det samme endte Arbejdsretten med at gøre.

Tvivlen bundede i, at virksomheden de seneste mange år har givet medarbejderne den løn og andre vilkår, der fulgte af overenskomsten, men det har været et bevidst valg ikke at tegne overenskomst med 3F.

Årsagen var, at virksomheden ikke ville være bundet af bestemte overenskomster, men bevare en vis form for fleksibilitet og manøvrerum.

Arbejdsretten fastslog, at der ikke foreligger en af virksomheden underskrevet tiltrædelsesaftale med 3F.

- Virksomheden fulgte kun overenskomsten med hensyn til løn- og pensionsforhold med det formål ikke at aflønne de ansatte ringere end de ville blive ved ansættelse andre steder. Det fremgår også af et referat fra et driftsudvalgsmøde den 26. april 2010, at der ikke er indgået nogen aftale med noget fagforbund, hedder det i afgørelsen.

Virksomheden har i mange år haft en arbejdsmarkedspensionsaftale med PensionDanmark.

Selv om der ikke findes dokumentation vedrørende grundlaget for virksomhedens indtræden i pensionsordningen, hævdede 3F, at aftalen med PensionDanmark var ensbetydende med, at virksomheden var omfattet af en 3F-overenskomst.

Den udlægning afviste Arbejdsretten.

- Der er efter formuleringen i pensionsregulativet fra marts 1996 endvidere mulighed for at gøre undtagelse med hensyn til kravet om overenskomst for ”bestemte gruppers vedkommende efter generelle kriterier, der ikke giver anledning til spekulation imod pensionskassen”. Det kan herefter ikke udelukkes, at virksomheden har indgået en særaftale om at indbetale til PensionDanmark, selv om virksomheden ikke havde tiltrådt overenskomsten, fremgår det af Arbejdsrettens afgørelse.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her