Der var flere gode grunde til, at virksomheden havde opsagt medarbejderen. Hun havde afvist at møde ind på en af virksomhedens lokationer, og hun havde udvist illoyal adfærd overfor ledelsen ved at bruge utilbørlig sprogbrug og ved ikke at efterkomme tjenesteinstrukser. Derudover var der andre begrundelser, som vi ikke kommer ind på her i artiklen.

Opsigelsen forekommer umiddelbart som oplagt saglig, idet en afvisning af fremmøde på en virksomheds lokationer har karakter af arbejdsvægring, og dette begrunder i almindelighed bortvisning og ikke kun opsigelse.

Arbejdsvægring og utilbørlig sprogbrug
Sagens omdrejningspunkt var, at virksomheden havde to lederes vidneudsagn til støtte for, at medarbejderen under to separate møder med de pågældende ledere alene mundtligt havde fremsat kommentarer indeholdende arbejdsvægring og utilbørlig sprogbrug. Sidstnævnte indebar, at hun havde kaldt en eller flere ledere for personer uden røv i bukserne, vatpikke, nosseløse samt inkompetente og uprofessionelle. Hun havde hertil sagt til sin nærmeste leder, at hun havde mistet respekten for ham og tilliden til ham. Medarbejderen afviste, at hun havde fremsat kommentarer som angivet af lederne.

Det er naturligvis ofte tilbagevendende, at KA møder problemstillingen, at der er forskellige versioner af en samtale mellem leder og medarbejder. Den klassiske situation er, at versionerne er i direkte modstrid med hinanden - det er ord mod ord. Såfremt det er sagens væsentligste bevis, at en leder gengiver en medarbejders mundtlige udsagn, der udgør en misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil KA ikke tage en sådan sag i Retten, da forventningen er, at sådan en sag tabes.

Husk at få det på skrift
I den konkrete sag for KA’s medlemsvirksomhed var der den afgørende forskel, at to ledere under to forskellige møder havde hørt nogenlunde samme ord fra medarbejderen, og derfor var virksomhedens sag så meget desto stærkere. Det var to ord mod ét ord. Dertil var der efter opsigelsen sendt en SMS, som indeholdt sprogbrug, der ikke var acceptabelt, men dog ikke så illoyalt som gloserne ovenfor.

Sagen blev hørt af dommeren i Retten, og han opfordrede parterne til at forlige sagen – vel at mærke efter, at vidnerne havde givet forklaring, og advokaterne havde procederet sagen. Det kan forekomme mærkeligt at forlige sagen på dette tidspunkt, hvor den er moden til dom, men det er dog nemmere for advokaterne at vurdere risikoen for at tabe eller vinde sagen, end før forklaringerne bliver givet. Parterne endte med at forlige sagen, så vi har ikke dommerens afgørelse af, om to ord mod ét ord var nok i den konkrete sag.

Det, vi kan tage med os fra sagen, er, at en ellers klar opsigelsesbegrundelse skal kunne bevises. Virksomheden kunne have lavet referat af samtalerne i samarbejde med medarbejderen, som kunne have gjort det ud for tilstrækkelige beviser. Samtalerne kunne også været blevet optaget, men de fleste virksomheder optager ikke deres personalesamtaler.

Som juristerne siger: Man skal altid have det på skrift.