Der er behov for mere frihed og fleksibilitet, når det handler om, hvornår og hvordan folk kan gå på pension.

I stedet for politisk dikterede løsninger er der brug for, at arbejdsmarkedets parter sammen finder fælles løsninger. Det har vi gjort.

I den overenskomst, som vi i Arbejdsgiverforeningen KA indgik med Det Faglige Hus tidligere på året, indførte vi ”Fleksibelt seniorliv”. Ordningen betyder, at man på den enkelte virksomhed kan skræddersy et fleksibelt seniorliv, der tager udgangspunkt i de ønsker og behov, som arbejdsgiver og medarbejder har.

”Fleksibelt seniorliv” giver mulighed for, at medarbejderen – op til fem år inden folkepensionsalderen – kan begynde at gå ned i tid.

Nedgangen i tid betales af medarbejderens pensionsopsparing, og vi lader – for at finansiere ordningen - det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag stige med 1½ procentpoint i de tre år, som overenskomsten dækker. Det medarbejderbetalte pensionsbidrag holdes i ro.

Pensionsalderen stiger, og det er både naturligt og rigtigt, når levealderen stiger. Det har den konsekvens, at vi ser en stadig større gruppe, som ikke kan holde til at arbejde på fuld tid. Med ”Fleksibelt seniorliv” skaber vi rammerne for, at flere fra den gruppe kan fortsætte til gavn for alle parter.