Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

ARTIKEL
Juridisk perspektiv (KA)
2015-03

Er du opmærksom på særreglerne for g-dage til korttidsansatte?

Gradvis afskaffelse af g-dage til medarbejdere med mindre end 3 måneders anciennitet

I perioden 2015-2017 udfases g-dagene til korttidsansatte langsomt. I 2015 og 2016 er arbejdsgiver kun forpligtet til at betale for 1. og 2. ledighedsdag, når man opsiger en medarbejder med mindre end 3 måneders anciennitet.

Med virkning fra 1. januar 2017 skal der kun betales for 1. ledighedsdag, og fra 1. januar 2018 skal der slet ikke betales g-dages til korttidsansatte.

De almindelige betingelser for retten til g-dage gælder fortsat. For at medarbejderen har ret til g-dage, er det bl.a. et krav, at vedkommende er medlem af en a-kasse og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Korttidsansatte, der opfylder disse betingelser, og som ikke længere har krav på 3 g-dage, kan i stedet søge dagpenge på de pågældende dage.

Den gradvise afskaffelse af g-dagene vil medføre, at det omkostningsmæssigt og administrativt bliver lettere at ansætte medarbejdere på kortvarige kontrakter. Dette vil forhåbentlig skabe øget fleksibilitet generelt.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her