Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

ARTIKEL
Juridisk perspektiv (KA)
2016-04

Forhandlinger med Det Faglige Hus

Opdatering december 2016

Som vi tidligere har orienteret om, har KA taget initiativ til, at der skal indgås overenskomst med Det Faglige Hus til ikrafttrædelse, når overenskomsten med KRIFA udløber. Forhandlinger er godt i gang, og vi forventer at have resultatet klar til generalforsamlingen i starten af marts 2017.

Det er meget vigtigt for KA at holde fast i vores særlige konfliktsyn, som betyder, at overenskomstkrav ikke må understøttes med strejke, lockout mm. så længe samarbejdet består, og vi forventer, at den organisationsaftale, vi indgår med Det Faglige Hus, vil understrege dette princip.

Det er på den anden side naturligt, at Det Faglige Hus også ønsker at sætte deres aftryk på den ny overenskomst, og vi forudser derfor, at overenskomsten ændrer sig på nogle punkter. Af de emner, som Det Faglige Hus vil drøfte, kan blandt andet nævnes:

  1. Mindsteløn
  2. Efteruddannelse
  3. Regler for overvågning

På samme måde har KA nogle krav til den kommende overenskomst, og som altid vil den færdige overenskomst være et kompromis mellem de forskellige interesser. Det er derfor stadig for tidligt at sige noget om resultatet, men vi orienterer naturligvis igen, så snart det er muligt.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her