Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
Håndværkerfradrag
KA

Grønt håndværkerfradrag modtages overvejende positivt af Håndværksrådet

Men de nye opgaver har ikke den store betydning for miljøet, klimaet og husejernes energiforbrug. Og fradraget på 12.000 kroner kan blive ædt op af rådgivning, lyder Håndværksrådets analyse.

Den politiske aftale om et nyt grønt håndværkerfradrag modtages overvejende positivt i Håndværksrådet.
 
Men rådet hæfter sig dog ved, at der er kommet opgaver ind under den nye ordningen, som hverken får den store virkning på miljøet, klimaet eller husejernes energiforbrug.

- Grundlæggende synes vi ikke, at der var behov for at ændre den ordning, som husejerne har lært at kende gennem de seneste fem år, og som hvert år er blevet benyttet af omkring en halv million mennesker. Langt størstedelen af de opgaver, der er blevet sat i gang, har således haft et energibesparende formål, så derfor var ordningen i forvejen meget grøn, siger Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet.

 

En nedgang fra 15.000 til 12.000 kroner

Håndværkerfradraget bliver fra 2016 reelt sænket fra 15.000 til 12.000 kr. pr. voksen om året, hvortil så kommer et servicefradrag på 6.000 kr.

Fradraget bliver målrettet grønne tiltag, som f.eks. luft til luft-varmepumper og energirådgivning til energiforbedringer, mens fradraget afskaffes for ikke grønne ydelser som fx indvendigt malerarbejde og nedrivning/opsætning af køkkener og badeværelser.

Som noget nyt kan fradraget fremover også anvendes til at understøtte tilslutningen til bredbånd i alle dele af Danmark.

- Vi har ikke noget problem med, at fradraget understøtter den grønne dagsorden. Vores største bekymring er bare, at når det fremover bliver muligt at fradrage udgifter til energirådgivning, kan det betyder, at mange penge blive spildt. Det sker, hvis hele fradraget bliver brugt til rådgivning – eller hvis rådgivningen fører til, at der ikke skal udføres konkret håndværkerarbejde, siger Frank Korsholm.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her