KA gjorde gældende, at sygdommen havde væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved det pågældende arbejde, og at funktionæren derfor burde have oplyst om sygdommen ved ansættelsen. Virksomheden ville ikke have ansat vedkommende, hvis man havde kendt til sygdommen, og virksomheden mente derfor, at funktionæren havde handlet svigagtigt.
KA tabte sagen, da det lykkedes medarbejderen at bevise, at sygdommen ikke havde haft konkret betydning for en tilsvarende, tidligere ansættelse, og da der var gået for lang tid fra, at virksomheden blev opmærksom på sygdommen, til man reagerede.
Trods sagens udfald ligger det fast, at medarbejdere efter lovgivningen ved ansættelsen har pligt til at oplyse om helbredsproblemer, der vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved det pågældende arbejde, og at undladelse heraf i visse tilfælde kan berettige til en ophævelse af ansættelsesforholdet. Som altid må det dog anbefales, at man reagerer straks, man bliver bekendt med sådanne forhold, og at man kontakter juridisk afdeling for nærmere rådgivning.
