255 milliarder kroner!

Så meget løftede udenlandsk arbejdskraft Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) sidste år. Det er et svimlende højt beløb. Uden de mange milliarder ville vores sundhedsvæsen, skoler, ældrepleje og mange andre dele af velfærdssamfundet se helt anderledes pauvert ud.

I 2022 var der ifølge Danmarks Statistik 287.300 fuldtidsbeskæftigede udenlandske lønmodtagere ansat i Danmark. Det svarer til næsten 12 procent af hele vores arbejdsstyrke. Sagt på en anden måde: Hvis de udenlandske medarbejdere ikke var her, ville der være mange opgaver i det danske samfund, som ikke blev løst.

Jeg kom til at tænke på de 255 milliarder kroner og 287.300 medarbejdere, da jeg læste SF-profilen Karsten Hønges svar på mit indlæg her i Marketconnect. Jeg konstaterede i indlægget, at uden udenlandsk arbejdskraft bliver vi alle fattigere, og jeg argumenterede for, at vi i fremtiden får brug for langt flere udenlandske hænder, hvis vi skal opretholde og udvikle det velfærdssamfund, vi har i dag.

Jeg synes, at Karsten Hønge i sit svar lægger et negativt syn for dagen, når det kommer til udenlandske medarbejdere. Han taler om ”billig og villig arbejdskraft” fra lande som Brasilien, Indien, Mexico og Kina. Udenlandsk arbejdskraft er ikke billig, som Karsten Hønge påstår, da danske virksomheder er forpligtede af kollektive overenskomster, som også gælder i forhold til udenlandske medarbejdere.

Når Karsten Hønge føler behov for at understrege, at ”de ikke har en snus at gøre her”, hvis de ikke respekterer fagforeningerne, arbejdsmiljøloven og betaler skat og moms, så er han med til at så tvivl om, hvorvidt de udenlandske medarbejdere nu også gør det. Jeg synes egentlig, at den mistænkeliggørelse er temmelig upassende.

Ledige er ikke nok
Jeg er ikke i tvivl om, at vi godt kan finde udenlandske medarbejdere, der fifler med moms og skat – nøjagtig som vi kan finde danske medarbejdere, der gør det – men det er mit klare indtryk, at i langt hovedparten af tilfældene følges reglerne til punkt og prikke.

Karsten Hønge efterlader nærmest det indtryk i sit indlæg, at vi i Danmark har hundredtusindvis af arbejdsløse, som bare venter på at komme i job. Det har vi ikke. Havde vi det, var det naturligvis der, vi skulle sætte ind.

Jeg er enig med Karsten Hønge i, at vi skal gøre mere end i dag for at hjælpe de unge, der hverken er i uddannelse eller job, med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men selv hvis vi får alle unge i arbejde, er det ikke tilstrækkeligt til at besætte de mange jobs, som der er brug for.

Karsten Hønge giver i sit indlæg udtryk for, at hvis man mener, at reglerne i forhold til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft er bureaukratiske, så driver man næppe en seriøs virksomhed. Det er en mærkværdig påstand.

Mener Karsten Hønge virkelig, at man fortjener at blive stemplet som useriøs, hvis man som virksomhed kritiserer noget for at være bureaukratisk?

Arbejdsgivere gør allerede meget
Karsten Hønge spørger, hvad vi som arbejdsgivere gør for gøre det mere attraktivt for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet. Vi gør en del. Lad mig nævne et konkret eksempel. I overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus indførte vi for nogle år siden det, vi kalder ”Fleksibelt seniorliv”.

Det betyder, at man på den enkelte virksomhed kan skræddersy et fleksibelt seniorliv, der tager udgangspunkt i de ønsker og behov, som arbejdsgiver og medarbejder har. ”Fleksibelt seniorliv” giver mulighed for, at medarbejderen – op til fem år inden folkepensionsalderen – kan begynde at gå ned i tid.

Karsten Hønge filosoferer over, at brugen af udenlandsk arbejdskraft risikerer at udkonkurrere danske virksomheder. Men det er jo det modsatte, der sker. Hvis virksomhederne ikke kan skaffe de medarbejdere, der er brug for, må de sige nej til ordre og omsætning – dermed går vi som samfund glip af skatteindtægter, som ellers kunne være gået til velfærd.

Karsten Hønges logik er den direkte vej til at gøre os alle fattigere.