Interessen for at ansætte nytilkomne flygtninge er størst i byggeriet og industrien, hvor knapt hver fjerde af de små og mellemstore virksomheder er indstillede på at ansætte flygtninge. Det viser en omfattende undersøgelse med svar fra 928 SMVer i Håndværksrådets medlemskreds.
- Når cirka hver fjerde virksomhed gerne vil ansætte en flygtning, viser det, at virksomhederne er klar til at påtage sig et stort samfundsansvar. Man kan ikke forvente, at hele erhvervslivet står på spring til at ansætte, da der er en lang række udfordringer og ekstra omkostninger forbundet ved at ansætte flygtninge, siger afdelingschef Frank Korsholm fra Håndværksrådet.
Hvorfor fravælges flygtninge?
Håndværksrådet har spurgt de medlemsvirksomheder, der har svaret ’nej’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, hvorfor de ikke er åbne for at ansætte nytilkomne flygtninge. Svarene viser, at det især er sprogbarrierer (64 pct.), et for stort tidsforbrug (50 pct.), manglende kvalifikationer (40 pct.) og kulturelle barrierer (38 pct.), der afholder de resterende SMVer fra at ansætte nytilkomne flygtninge. Desuden svarer 5 pct., at der ikke er nytilkomne flygtninge i deres område.
- Det kan ikke overraske, at sproget er en udfordring, der må tages særligt alvorligt i kundeorienterede erhverv. Men danske håndværksvirksomheder beskæftiger helt overvejende faglærte medarbejdere, og det er oftest svært at gennemskue, om en flygtnings kvalifikationer matcher de faglige krav i Danmark. På den baggrund er det overraskende positivt, at så mange SMVer alligevel har mod på at ansætte flygtninge, siger Frank Korsholm, der er godt tilfreds med, at så mange virksomheder er klar til at tage imod nytilkomne flygtninge.
