Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
KA

Hvordan læses en standard?

Der findes et hav af standarder. Nogle for små ting, såsom en skrue i en vindmølle, og andre for større ting såsom, hvordan en hel kontorbygning skal bygges. Men hvordan læser man egentlig en standard?

Fakta: Om standarder

Selvom der findes over 27.000 forskellige standarder, er det ikke alle, som er klar over, hvad en standard er, og hvor store fordele der kan være ved at bruge standarder.

I serie af artikler skriver Dansk Standard, Danmarks standardiseringsorganisation, om standarder, om hvordan de bruges, og om de fordele, standarder giver de små og mellemstore virksomheder.

Dette er tredje artikel i serien.

Der findes over 27.000 forskellige standarder, der blandt andet beskriver grundlæggende retningslinjer, metoder og konstruktioner. For virksomheder kan det derfor være nyttigt at sætte sig ind i relevante standarder på området, men hvordan griber man bedst det an?

- Standarder er normalt opbygget efter en entydig skabelon. Skabelonen sikrer genkendelighed på tværs af landegrænser, bl.a. fordi de internationale organisationer på området, ISO og CEN, tilslutter sig skabelonen. Denne genkendelighed gør det nemmere både at læse og forstå standarderne, forklarer Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.

Hvordan er en standard opbygget?

Standarder starter med en beskrivelse af anvendelsesområdet, som er et godt sted at starte for at få et hurtigt overblik. Her kan man få svar på, om der er tale om en relevant standard - altså om ens produkt eller ydelse er omfattet af standarden.

Herefter indeholder standarden en række afsnit; referencer til andre standarder, som er nødvendige for at anvende standarden samt definitioner og forklaringer af grundlæggende begreber, forkortelser osv.

Slutningsvis kommer selve indholdet, dvs. beskrivelse af krav til produktet eller systemet og eventuelle krav til mærkning, brugsvejledninger og emballage.

På den måde er standarder opbygget efter en struktur, der tager højde for både det tekniske såvel som det praktiske.

En typisk standard indeholder således:

  1. Introduktion og forord
  2. beskrivelse af, hvad standarden omhandler, afgrænsning af standardens anvendelse og referencer til andre standarder, som er nødvendige for at anvende standarden
  3. definition og forklaring af grundlæggende termer og redegørelse om symboler og forkortelser
  4. krav til et produkt, et system eller en metode samt evt. krav til mærkning og brugsvejledninger samt evt. krav til andet end selve produktet, fx til dets emballage
  5. prøvningsmetoder, der skal bruges til at vise, at kravene er overholdt
  6. evt. annekser, som kan uddybe standardens krav og prøvningsmetoder eller indeholde vejledning og information.

 

Harmoniserede standarder

Harmoniserede standarder er bestilt af EU-Kommissionen og beskriver præcist, hvordan et EU-direktivs eller -forordnings overordnede krav kan opfyldes. Harmoniserede standarder følger samme skabelon som andre standarder, men adskiller sig dog en smule ved det såkaldte anneks Z (ZA – ZB – ZC osv.). Anneks Z står bagest, men kan med fordel læses lige efter det indledende kapitel om anvendelsesområdet og giver svar på, hvilke dele af standarden man skal overholde for at leve op til lovgivningen på området. Anneks Z er nemlig der, hvor EU-kommissionen oplyser om, hvilke dele af den pågældende standard, der relaterer sig til det aktuelle CE-mærkningsdirektiv eller forordning. Det er også her, det fx bliver oplyst, hvilke ydeevner der skal deklareres, og om virksomheden skal certificeres. Derefter kan man gå videre med at læse de afsnit i standarden, som anneks Z henviser til.

Harmoniserede standarder er særligt vigtige inden for byggesektoren, da standarderne er obligatoriske at bruge for producenten.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her