Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
Vestjysk Busser
Pressemeddelelser
KA

KA finder konflikt mod Vestjysk Busser ulovlig

3F har iværksat konflikt mod Vestjysk Busser, men konflikten er helt overflødig, mener Karsten Høgild, direktør i KA. ”3F har i en årrække accepteret, at Vestjysk Busser er omfattet af vores overenskomst,” fastslår Karsten Høgild, direktør i KA.

Onsdag den 15. februar iværksatte 3F konflikt mod Vestjysk Busser med henblik på at opnå overenskomst med virksomheden. Virksomheden er imidlertid allerede omfattet af en overenskomst, nemlig KA/Krifa-overenskomsten gennem sit medlemskab af Arbejdsgiverforeningen KA.

- Det er oprørende, at en virksomhed med lovlig og anerkendt overenskomst og gode arbejdsforhold for de ansatte kan konfliktes af 3F. 3F ved udmærket godt, at Vestjysk Busser er omfattet af en overenskomst med KA og har været det i en årrække. Derfor er konflikten overflødig og uanstændig – og bør være ulovlig, siger Karsten Høgild, direktør i KA.

Indehaveren af Vestjysk Busser Arnbjørn Fagraklett er utilfreds med at være blevet ramt af en konflikt fra 3F.

- Jeg har været medlem af KA siden 1999 og har fulgt den overenskomst, som KA forhandler med sin modpart. Jeg har ikke noget imod 3F. Men de burde respektere, at der allerede er en overenskomst, som sikrer mine medarbejdere gode løn- og ansættelsesvilkår. Og så burde 3F koncentrere sig om de virksomheder, der ikke er overenskomstdækket, siger Arnbjørn Fagraklett, indehaver af Vestjysk Busser.

KA har på vegne af Vestjysk Busser bedt Arbejdsretten om at vurdere lovligheden af 3Fs konflikt mod virksomheden.

Find fakta om konflikten mod Vestjysk Busser på ka.dk/vestjysk.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her