Håndværksfagene skal styrkes, og virksomheder skal knyttes tættere på grundskolen i undervisningsforløb og tilbud om mesterlære. De unge, som mistrives i skolen, skal have bedre mulighed for at prøve kræfter med et fritidsjob. I Arbejdsgiverforeningen KA er vi varme fortalere for en mere praksisnær grundskole, og derfor var det en fornøjelse at lytte til statsministerens åbningstale.
Adskillige undersøgelser viser, at fritidsjob kan forebygge mistrivsel og kriminalitet, netop fordi arbejdsfællesskabet på en virksomhed er det bedste alternativ til de dårlige fællesskaber, bander og kriminelle, som ellers byder sig til. De unge, som føler sig utilstrækkelige i grundskolen, har brug for et andet fællesskab, hvor de kan få oplevelsen af at lykkes og blive værdsat. Det fællesskab kan den lille lokale virksomhed ofte tilbyde.
”Du skal som ung have mulighed for at opleve, at du kan få styrket din identitet i en virksomhed,” sagde statsministeren i åbningstalen. Vi er helt enige. Det handler om at styrke de unges bevidsthed om, at de har noget at bidrage med, styrke deres selvværd og identitet. Meget af det sker på en byggeplads, i et værksted, på en havetraktor eller i en kiosk.
For at ambitionerne kan løftes, er det afgørende, at vi får flere små og mellemstore virksomheder med på dagsordenen. Mange af dem har hjertet på rette sted og vil gerne stille fritidsjob til rådighed, men uigennemsigtige og rigide regler og risikoen for store bøder får mange til at trække følehornene til sig. Det er forståeligt, når man kigger på nogle af tidslerne i lovjunglen.
For eksempel må en 14-årig højst arbejde to timer om dagen. Hvorfor ikke lade det være op til ham, hans forældre og virksomheden at afgøre, hvordan de 12 timer, han maksimalt må arbejde om ugen, bedst planlægges?
Et andet eksempel på en regel, som ikke giver meget mening, handler om noget så banalt som en fejekost. En 15-årig, der er gået ud af 9. klasse, må gerne anvende en fejemaskine, som kører uden motor. Det kan tolkes som en kost. Men en anden regel om, at unge ikke må udsættes for støv, spænder ben for den tolkning. Unge i fritidsjob må ikke altså feje med en kost.
Alt for mange unge, som i dag sidder med en mobiltelefon i hånden, ville have langt bedre af at have en kost i hånden – og hvis vi med love og regler forhindrer dem i det, ender vi med at gøre mere skade end gavn. Derfor bør regeringen og Folketinget luge ud i de regler, der direkte modarbejder ambitionen om en mere praksisnær grundskole.
