Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
KA

Notat: Det betyder Brexit for dig som eksportør

Et nyt notat fra Håndværksrådet gennemgår, hvilken betydning Brexit - Storbritanniens forestående udmeldelse af EU - har for danske virksomheder, der eksporterer til landet.

De store bølgeskvulp efter Brexit har lagt sig. Men vi oplever fortsat efterdønninger af afstemningen i Storbritannien den 23. juni 2016 - efterhånden som realiteterne går op for politikerne, virksomhederne og befolkningerne.

I et nyt notat fra Håndværksrådet, hvor KA er medlem, gennemgår Jens Kvorning, afdelingschef i International Afdeling, ti udfordringer, som Brexit har rejst eller vil rejse.

- Det er helt klart små og mellemstore virksomheder, der har størst glæde af det indre marked – især på grund af mindre bureaukrati mellem medlemslandene. Derfor bliver SMVerne også hårdest ramt, når der går skår i EU-samarbejdet, siger Jens Kvorning, chef for Håndværksrådets internationale afdeling.

 

Faldende kurs skader danske SMVer

Brexit kommer især til at ramme danske SMVerne hårdt, da de eksporterer relativt mere til Danmarks nærmarkeder, som eksempelvis Tyskland og Storbritannien, end store virksomheder gør.

- Det største problem, her og nu, er den faldende kurs på pundet. Vælger man som eksportør at holde fast i sin pris i pund på det engelske marked, vil det skade indtjeningen. Og vælger man som eksportør at holde fast i sin pris i kroner, vil det skade konkurrenceevnen, forklarer Jens Kvorning.

 

Planlagte investeringsprojekter på standby

Endnu værre står det til med den enorme usikkerhed, som Brexit har skabt.

- Usikkerheden blandt engelske forbrugere og virksomheder samt udenlandske investorer vil især kunne mærkes på lidt længere sigt. Og man må desværre forvente, at usikkerheden varer meget længe som følge af problemets komplekse og altomfattende karakter, siger Jens Kvorning.

Han forklarer, at han allerede har hørt om adskillige danske virksomheder, som har besluttet at lægge planlagte engelske investeringsprojekter tilbage i skuffen.

 

En samhandelsaftale mellem EU og Storbritannien

Det kommer til at præge Danmarks eksporterende SMVer negativt, at Briterne har stemt sig ud af EU, men hvad kan regeringen gøre for at dæmpe de negative virkninger af Brexit mest muligt?

- Den risiko valutakursen giver, havde vi jo i forvejen. Den risiko må vi leve med, også selvom kursen kommer til at svinge mere fremover. Men i en overgangsperiode kunne man gøre det lettere at få tilskud til eksportfremstød i England, ligesom man hjalp danske eksportører på det russiske marked, da Ukraine-krisen ramte. Og så håber vi, at der laves en god samhandelsaftale mellem Storbritannien og EU med så få handelshindringer som muligt, siger Jens Kvorning.

Læs hele notatet på Håndværksrådets hjemmeside.

 

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her