Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
KA
KA Pleje

Regeringens helhedsbuket har få men skarpe torne

2025: Regeringens helhedsplan og finanslovsudspil bidrager positivt til at skabe højere vækst og flere arbejdspladser, mener Håndværksrådet.

Regeringens udspil indeholder nogle få skarpe torne, men i det store hele er der tale om et ambitiøst udspil, som er for vigtigt til at udløse et folketingsvalg pga. taktiske partipolitiske hensyn.

I Håndværksrådet, der repræsenterer ca. 18.000 små og mellemstore virksomheder, er der især tilfredshed med, at regeringens overvejende fokus har været på at lette skatten i bunden i form af et højere beskæftigelsesfradrag og en særlig jobpræmie til langtidsledige.

- Mangel på arbejdskraft er allerede et stort problem, og det bliver endnu større i de kommende år i takt med, at væksten begynder at stige. Gennemfører man helhedsplanen, øges arbejdsudbuddet med omkring 43.000 personer, og dermed vil SMVerne forhåbentligt kunne undgå at komme i en situation, hvor der opstår flaskehalse og løninflation, siger Frank Korsholm, afdelingschef i Håndværksrådet.

 

SE HOVEDPUNKTER I REGERINGENS HELHEDSPLAN 2025

 

Konkurrenceforvridning på differentieret selskabssat

Generelt mener Håndværksrådet, at regeringen har samlet en flot buket af forslag. Rådet hæfter sig især ved profilen i skattereformen, forslagene om lavere kapitalbeskatning, bedre mulighed for at placere private pensionsmidler i unoterede aktier, afskaffelsen af PSO, investeringer i ny infrastruktur, digitalisering m.v.

- Ingen roser er uden torne. Vi er bekymrede for, om regeringens forslag om at friholde de nye iværksætterselskaber fra selskabsskat i tre år vil påføre eksisterende virksomheder en urimelig konkurrenceforvridning. Derfor foreslår vi, at regeringen udvider sit forslag, så allerede eksisterende mikrovirksomheder også bliver omfattet af den samme skattefritagelse under forudsætning af, at den sparede skat bliver i virksomheden.

Det siger Frank Korsholm, der understreger, at det afgørende er, at regeringen med sit forslag ikke bidrager til at skabe unfair konkurrence.

 

Byggevirksomheder ignoreret

Håndværksrådet er desuden bekymret for regeringens oplæg til at ændre på Tilbudsloven og åbne for øget annoncering af bygge- og anlægsopgaver under ca. 37 mio. kr.

- Det største problem for små og mellemstore byggevirksomheder er transaktionsomkostningerne. De er helt ude af proportioner, og vi havde den opfattelse, at regeringen var lydhør over for problemerne. Hvis regeringen nu vil til at åbne for, at de offentlige bygherrer kan indhente langt flere tilbud under Tilbudsloven, bliver konsekvensen, at transaktionsomkostningen vil eksplodere. Det vil føre til nye vanskeligheder for SMVerne og i sidste ende også endnu flere konkurser, siger Frank Korsholm.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her