Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Særloven om ukrainske flygtninge forlænges med et år

Et flertal i Folketinget har netop besluttet at forlænge særloven frem til marts 2025, så fordrevne fra Ukraine fortsat blandt andet kan bo og arbejde i Danmark.

Foto: Colourbox

Da der desværre ikke er fred i Ukraine endnu, har mange tusinde fordrevne ukrainere fortsat behov for at kunne opholde sig i Danmark.

Med beslutningen om at forlænge særloven frem til marts 2025 kan fordrevne ukrainere bo og arbejde i Danmark, og deres børn har adgang til at gå i daginstitution og skole.

Arbejdsgiverforeningen KA bakker fuldt ud op om forlængelsen, og glæder sig over, at KA-virksomheder har været med til at tage godt imod ukrainerne, der hurtigt er kommet i arbejde og er faldet til i Danmark.

Sådan kan du som KA-arbejdsgiver ansætte ukrainske flygtninge
Personer under særloven søger ophold hos Udlændingestyrelsen efter ’SL1’-skemaet, og kan starte i job allerede mens ansøgningen behandles, blot de har fået optaget fingeraftryk og ansigtsfoto.

Som KA-medlem skal du ansætte flygtninge under særloven på almindelige vilkår i henhold til Den tværfaglige overenskomst mellem KA og Det Faglige Hus.

I visse situationer kan fordrevne ukrainere alternativt begynde i integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU), der er et kompetencegivende kombineret uddannelses- og arbejdsforløb.

 

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, eller ønsker du hjælp til at få udarbejdet en ansættelseskontrakt til en ukrainsk flygtning, er du som KA-medlem naturligvis velkommen til at kontakte juridisk afdeling.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her