Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Skab vækst i din virksomhed med en ATV-Mentor

Har din virksomhed potentiale for vækst? Og har I ambitioner om at vækste? Så har I nu en unik chance: Få sparring fra nogle af Danmarks mest erfarne erhvervsledere gennem ATV’s mentorprogram, som KA er partner i.

Som deltager i mentorprogrammet får du mulighed for at udvikle din virksomhed strategisk, organisatorisk og forretningsmæssigt. Foto: Colourbox

ATV’s mentorprogram har til formål at skabe lønsom vækst i mellemstore virksomheder.

Mentorordningen tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds aktuelle behov og skaber værdi i virksomheden.

Mentorkorpset udgøres af nogle af ATV’s mest erfarne medlemmer med erhvervsbaggrund. Mentorprogrammet drives af ATV sammen med KA, PwC, Dansk Erhverv og Danske Bank.

Formålet er at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark ved at styrke vækstlaget i dansk erhvervsliv, nemlig de små og mellemstore virksomheder.

Det er gratis at deltage i mentorprogrammet.

Næste hold starter til foråret 

Som deltager i mentorprogrammet får du mulighed for at udvikle din virksomhed strategisk, organisatorisk og forretningsmæssigt.

Du får et års gratis sparring med nogle af landets mest erfarne erhvervsledere. Hvert forløb tilrettelægges individuelt og med udgangspunkt i jeres specifikke behov og udfordringer.

Programmet har kørt i en årrække, og næste hold starter her i foråret 2019.

Arbejdsgiverforeningen KA har mulighed for at indstille virksomheder til deltagelse i programmet.

Hvis det kunne være noget for din virksomhed, skal du kontakte chefkonsulent Claus Bunk på claus@ka.dk eller på 82 132 122. Du kan læse mere her om mentorprogrammet her.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her