Vi skal være glade for, at vi har EUs indre marked, så varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft kan krydse landegrænser uden besvær.

Claus Grube, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og chef for Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, er ikke et sekund i tvivl: Det er en kæmpe fordel, især for de små og mellemstore virksomheder, at samme vare kan sælges til Milano, München og Middelfart.

- Det indre marked er en fantastisk lettelse for virksomhederne, fordi de kan importere og eksportere uden at blive belastet af papirarbejde og told, som der ellers ville være. Virksomhederne skal tilmed kun opfylde ét sæt fælles standarder for at få adgang til det indre markeds 500 millioner forbrugere, siger Claus Grube.

Ét regelsæt frem for 28

Claus Grube peger på, at mange små og mellemstore danske virksomheder eksporterer mere, end hvad man ser i resten af EU. Det gør blot de danske fordele ved at være en del af det indre marked endnu større. 

- Hvis vi ikke havde ét sæt fælles standarder, så skulle virksomheden pludselig forholde sig til 28 forskellige regelsæt, og det vil mange små og mellemstore virksomheder ikke have kræfter til, siger Claus Grube og bruger en nordengelsk bilfabrikant som eksempel:

- I deres bil er der komponenter fra mellem 20 og 25 forskellige lande. Hvis vi tager motorblokken, så bliver den måske malet i Italien, så skal der monteres noget i Holland, og noget andet i Tyskland, inden den ender i bilen i Storbritannien. Pointen er, at komponenterne i vid udstrækning krydser landegrænser flere gange, og den proces ville være langsommelig og uoverskuelig uden det indre marked, siger han.

Claus Grube peger på, at de seneste knap 20 år har EU taget en række initiativer, der har haft som mål at lette livet for små og mellemstore virksomheder. Det er blandt andet initiativer, der har lettet de krav, som mindre virksomheder skal opfylde i forskellige sammenhænge.

Det indre marked er EUs hjerte

Claus Grube ærgrer sig over, at det indre marked ikke fylder mere, når vi diskuterer EU.

- Mange tror, at EU er det, vi læser om i avisen hver dag: Konflikterne, diskussionerne, Eurozonen, migration og alle de andre store udfordringer, der er. Mange glemmer, at selve kernen i EU-samarbejdet er de fælles regler og den fælles forvaltning af dem - det, vi har bygget op over de seneste 50-60 år, er selve kernen, siger Claus Grube.

Han mener, det er for let for politikerne at give EU skylden, når der træffes upopulære beslutninger.

- Man skal huske, at der ikke bliver truffet beslutninger i EU, uden at alle 28 landes regeringer og myndigheder har været med til det, siger han.

For mange danske virksomheder ville det være en økonomisk katastrofe, hvis Danmark river EU-medlemskabet i stykker. Claus Grube peger på Storbritannien som eksempel på, hvor galt det kan gå.     

47 procent af Storbritanniens eksport går til EU – Danmark er helt oppe på 60 procent. Beregninger viser, at Brexit over en periode på fem-ti år kan få Storbritanniens BNP til at falde med mellem tre og ti procent – faldet vil afhænge af, om man forlader EU med eller uden en aftale. 

- Danmarks eksponering i forhold til EU er endnu større end Storbritanniens, så hvis vi forestiller os, at vi forlader EU på samme måde som briterne, så vil vi alt andet lige blive ramt endnu hårdere. Det vil være en katastrofe for danske virksomheder, især de små og mellemstore, fordi mange af dem vil ikke have de kræfter, der er nødvendige for at kunne omstille sig til en ny og langt mere besværlig virkelighed, siger Claus Grube.

I dette nummer af VÆRDI sætter vi fokus på EU - her finder du magasinet.