Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
KA
Landbrug

Udforsk partnerskabs- og forretningsmuligheder i Kenya

Håndværksrådet organiserer - i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri - et delegationsbesøg til Kenya den 23.-26. maj 2016.

 

Fremstødet henvender sig til danske virksomheder, der arbejder inden for landbrug, fødevareindustri, energi-, miljø- og vandsektorerne og som har relevant teknologi og kapacitet til at investere ressourcer i Kenya.

Formålet med fremstødet er at afdække muligheder for danske virksomheder, som arbejder inden for de nævnte brancher på det kenyanske marked. Kenya har et stort behov for viden- og teknologioverførsler såvel som investeringer indenfor sektorerne, og efterspørger derfor danske løsninger.

Delegationen støttes med 75% tilskud af Eksportrådet via Danida Business Delegations.
 
Hvorfor Kenya?
Kenya er vækstmotoren i Østafrika, og et udmærket sted at starte for virksomheder uden de store Afrika-erfaringer. Samtidigt rummer Kenya regionale ekspansionsmuligheder for virksomheder, som ønsker større engagement og har flere ressourcer.

Landet har et stort potentiale til at udbygge og optimere den lokale landbrugs- og fødevareproduktion, både ved at reducere ressourcespild ved manglende køle- og opbevaringsmuligheder, men også ved at udvide og optimere råvaregrundlaget.

Den danske fødevare og procesindustri har relevant know-how og teknologi, som knytter sig til hele værdikæden. Derfor eksisterer der stort potentiale for at matche danske kompetencer med kenyansk efterspørgsel og for at bruge kompetencerne til en miljø- og ressourcemæssig optimering af den kenyanske fødevareværdikæde.

Den kenyanske regering opfordrer til øget innovation i landbruget rettet mod nye kilder af værditilførsel og produktspredning. For at understøtte fødevareværdikæderne bliver der således investeret kraftigt i vedvarende energikilder, infrastruktur og vandteknologier, der skal medvirke til at drive væksten og produktionseffektiviteten.

På energiområdet overstiger efterspørgslen det lokale udbud, og der er behov for både decentrale og bæredygtige energiløsninger, inkl. indenfor biomasse og biobrændsel.
 
Pris
Pris pr. virksomhed er DKK 12.500,-  ex. moms efter tilskud og inkluderer bl.a.:

  • En flybillet Danmark-Kenya, tre hotelovernatninger samt al lokal transport
  • Velkomstbriefing og netværk med danske virksomheder der allerede arbejder i Kenya
  • Deltagelse i Danmark-Kenya konference med faglige sektoroplæg og mulighed for at netværke med lokale virksomheder og myndigheder
  • Individuelt tilrettelagte B2B-møder og site-besøg

Hent invitation og program (på engelsk, pdf).

For yderligere information og tilmelding, kontakt Tine Bork på bork@hvr.dk, eller mobil 2145 4802.

Seneste tilmeldingsfrist er den 29. februar 2016.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her