Bestemmelsens hovedindhold er, at arbejdstidens placering skal være kendt 4 uger frem. Kristelig Fagforening mente, at bestemmelsen indebærer en pligt for arbejdsgiver til altid at varsle arbejdstiden ved en vagtplan eller lignende.

Kristelig Arbejdsgiverforening mente, at arbejdstidens placering kun skal varsles i det omfang, arbejdsgiver kræver arbejdet udført på bestemte tidspunkter. Hvis det er frit for medarbejderne selv at placere arbejdstiden, er arbejdstiden pr. definition kendt.

Opmanden var enig med KA. Vi fik således medhold i, at overenskomsten rummer betydelig fleksibilitet – også på arbejdstidsområdet.

Kendelsen slår fast, at man som arbejdsgiver gerne må overlade rådigheden over arbejdstiden til medarbejderne, så længe der er tale om reel selvbestemmelsesret. Hvis arbejdsgiver stiller krav til placeringen af arbejdstiden, skal den derimod varsles.

Hvis man overlader det til medarbejderne selv at planlægge arbejdstiden, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om selvbestemmelsesretten er reel. Krav fra kunder eller hensyn til kolleger kan lægge begrænsninger i selvbestemmelsesretten, og hvis sådanne begrænsninger ikke imødegås på anden måde, skal de varsles.

Arbejdsgiveren kan også overlade det til medarbejderne delvist at fastlægge deres egen arbejdstid. Det sker for eksempel, hvor arbejdsgiver fastsætter en fixtid mellem klokken 10 og 14, men derudover må medarbejderne må bestemme, hvornår de i øvrigt placerer deres arbejdstid. I så fald er det fixtiden, der skal varsles.

Tillader man, at medarbejderne – ud over at fastlægge tidspunktet for arbejdets udførelse – også flytter timer fra uge til uge, skal der udbetales a conto løn svarende til den aftalte ugentlige arbejdstid jf. § 9, stk. 9.

For spørgsmål eller konkret rådgivning henvises man til at kontakte juridisk afdeling.