Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Om KA

Om os

Historie

KA - Kristelig Arbejdsgiverforening - tager sin begyndelse med oprettelsen af Kristeligt Dansk Fællesforbund (KDF) i 1899. Oprettelsen var arbejdsgivere og lønmodtagere fælles om, og de mødtes under nøgleordene samarbejde og dialog.

Baggrunden for at stifte KDF var, at mange mennesker med et kristent livs- og menneskesyn ikke kunne forlige sig med at bekæmpe hinanden via lange og dyre konflikter. Derfor udtænkte man et alternativ til konfliktløsning: forhandling - mægling - voldgift.

I 1931 blev man enige om, at tiden var moden til at splitte KDF op i en arbejdsgiver- og en lønmodtager, og siden da har KA været en uafhængig og selvstændig arbejdsgiverforening.

Frem til 1960 var KA en stor forening med mange medlemmer, men op gennem '60erne og '70erne faldt medlemstallet drastisk, og midt i '80erne blev bunden nået med et par hundrede medlemsvirksomheder. Siden er antallet af medlemmer vokset støt og roligt, så KA i dag er arbejdsgiverforening for knap 1400 virksomheder.

KAs medarbejdere rådgiver dagligt medlemmer i alle former for spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedets love og overenskomster.

KA har gennem alle årene haft hovedkontor i Randers, og i 2011 rykkede organisationen ind i et moderne kontordomicil på Alsvej.

KAs engelske navn er: "The Association of Christian Employers".

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her