Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Coronavirus: Q and A om lønkompensation

Vi har samlet en række spørgsmål (Q) og svar (A) om lønkompensationsordningen.

Foto: Colourbox

Her kan man blive klogere på ordningen – og her kan man søge lønkompensation.

 

Q: Hvis en virksomhed afskediger medarbejdere efter at have benyttet lønkompensationsordningen, hvad er sanktionen så for virksomheden?

A: Der er ingen sanktion, men afskedigelse under lønkompensationsordningen medfører ophør af ordningen – virksomheden bevarer dog sin ret til lønkompensation indtil afskedigelse. Det samme gælder, hvis virksomheden melder sig ud af ordningen og afskediger medarbejdere.

 

Q: Hvordan skal man forstå funktionærbegrebet?

A: Man kan enten være funktionær i kraft af loven, og det vil typisk være ansatte på kontor og inden for handel. Herudover kan man have aftalt sig til funktionærstatus.

 

Q: Hvilke elementer indgår, når den samlede løn skal opgøres for hvilken, der søges lønkompensation?

A: Medarbejderen har ret til fuld løn, herunder pension, nattillæg, weekendtillæg. Lønkompensationen beregnes ud fra den forventede indkomst, som opgøres på baggrund af den gennemsnitlige indkomst for hhv. de sidste tre og tolv forudgående måneders indkomst i virksomheden for den enkelte medarbejder.

 

Q: Hvad er varslet for hjemsendelse i forbindelse med lønkompensation?

A: Hjemsendelse kan ske med 1 dags varsel, og det betyder, at hjemsendelsen har virkning fra først kommende kalenderdag efter, at hjemsendelsen er meddelt til lønmodtagerne.

 

Q: Hvis virksomheden vælger at bruge lønkompensationsordningen i mindre end 3 måneder, skal medarbejderen så fortsat bruge 5 selvbetalte fridage?

A: Der vil ske forholdsmæssig reduktion, hvis lønkompensationsperioden er kortere end tre måneder.

 

Q: Kan hjemsendelse med fuld løn kan ske af flere omgange? Hvordan kan en virksomhed trappe ordningen gradvist op og ned?

A: Virksomhederne kan som udgangspunkt søge om lønkompensation én gang i perioden 9. marts til 9. juni. Virksomhederne har mulighed for i ansøgningen at fastsætte én sammenhængende periode for hver af de  medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemsende. Det er således ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for alle berørte medarbejdere.

Hvis der opstår særlige behov – eksempelvis hvis en virksomhed modtager nye ordrer, som den ikke forventede – kan hjemsendte medarbejdere omfattet af lønkompensation tilbagekaldes til arbejdet i en periode. I den efterfølgende kontrol skal virksomheden tilbagebetale lønkompensation for den periode, hvor de pågældende medarbejdere var tilbagekaldt på arbejde.

Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der søges igen.

 

Q stillet til ministeren: Vil ministeren oplyse, hvorvidt en arbejdsgiver, der bruger ordningen før 9. juni, kan varsle opsigelser, der først træder i kraft lige efter 9 juni (fyringer, der er lavet før kompensationen træder i kraft, men hvor den endelige fyringsdato er under kompensationsperioden)?

A: Lønkompensationsordningen vil gælde fra og med 9. marts til og med 9. juni 2020. Når en arbejdsgiver, der modtager lønkompensation, foretager afskedigelser under den lønkompenserende periode, er konsekvensen, at arbejdsgiveren træder ud af ordningen.

Arbejdsgivere kan godt træde ind i ordningen, selvom de forud for deres indtræden i ordningen har foretaget afskedigelser som følge af økonomiske årsager. Der kan dog ikke ydes lønkompensation til allerede afskedigede medarbejdere, selvom disse fortsat måtte arbejde på virksomheden i deres opsigelsesperiode.

 

Q: Kan der aftales uddannelse med refusion til arbejdsgiver fra det offentlige i perioden med lønkompensation?

A: Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEUgodtgørelse/SVU samtidig. Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

 

Q: Hvor mange ansatte skal en virksomhed have for at være omfattet af ordningen, herunder om medhjælpende ægtefæller medtælles i antallet af ansatte?

A: En virksomhed med ejeren og én ansat vil kunne opfylde kravet om, at minimum 30 pct. af virksomhedens ansatte skal være hjemsendt, for at kunne være omfattet af ordningen. En ægtefælle tæller med, hvis ægtefællen er ansat - og ægtefællen tæller ikke med, hvis ægtefællen er at betegne som medhjælpende.

Vi skal i den forbindelse henvise til den midlertidige kompensationsordning for selvstændige, som er en del af politikernes hjælpepakke, hvor både indehavende ægtefælle og medhjælpende ægtefælle kan få kompensation.    

 

Q: Gælder ordningen for vikarbureauer, og kan vikarer hyret ind af andre virksomheder medtælles i forhold til at berettige til lønkompensation?

A: Ja, vikarbureauer kan søge lønkompensation i overensstemmelse med ordningen, og hvis vikarbureauer i øvrigt opfylder betingelserne herfor kan de modtage lønkompensation for hjemsendte vikarer.

Virksomheder, der bruger vikarer fra vikarbureauer kan ikke hjemsende vikarer og derved opnå lønkompensation, da virksomhederne ikke er arbejdsgivere for disse vikarer.

 

Q: Er det muligt efter denne lov for virksomheden at skifte mellem hvilke ansatte, som er hjemsendt?

A: Dette er muligt. Virksomhederne kan som udgangspunkt søge om lønkompensation én gang i perioden 9. marts til 9. juni.

Virksomhederne har mulighed for at fastsætte én, sammenhængende periode for hver af de konkrete medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemsende. Det er således ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for alle berørte medarbejdere.

Flere virksomheder ønsker at tilrettelægge arbejdet med ‘medarbejderrotation’. Det vil være muligt inden for ordningen under nærmere fastsatte betingelser, jf. bl.a. ovenfor. Det er dog ikke muligt for to medarbejdere at skiftes om en plads i ordningen, da virksomheden indrapporterer medarbejderes CPR-numre og ikke det samlede antal.

Hvis der opstår særlige behov – eksempelvis hvis en virksomhed modtager nye ordrer, som den ikke forventede – kan hjemsendte medarbejdere omfattet af lønkompensation tilbagekaldes til arbejdet i en periode.

I den efterfølgende kontrol skal virksomheden tilbagebetale lønkompensation for den periode, hvor de pågældende medarbejdere var tilbagekaldt på arbejde. Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der søges igen.

 

Q: Hvordan forholder det sig med fleksjobbere i forhold lønkompensationsordningen?

A: Fleksjobbere er omfattet af lønkompensationsordningen. Virksomhedens kompensationsgrundlag er fleksjobberens gennemsnitlige månedsløn. For så vidt angår fleksjob, hvor virksomheden modtager tilskud, kan virksomheden vælge, om de vil fortsætte som hidtil, eller lade medarbejderen omfatte af lønkompensationsordningen. Der kan ikke modtages dobbelttilskud.

 

Q: Såfremt man har benyttet sig af lønkompensationsmodellen, kan man så drypvis kalde medarbejderne tilbage på virksomheden?

A: Ja, men det er formentlig en forudsætning, at virksomheden, efter at have taget medarbejdere tilbage, fortsat opfylder grænserne på minimum 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

 

Q: Hvorledes opgøres antallet af medarbejdere i relation til lønkompensationsmodellen for så vidt angår medarbejdere i en opsigelsesperiode?

A: De indgår i medarbejderantallet.

 

Q: Såfremt man er opsagt og fratrådt forud for hjemsendelse under lønkompensationsmodellen, holder man så fratrådte medarbejdere udenfor det antal medarbejdere, hvoraf 30 % som minimum skal hjemsendes?

A: Ja, hvis man er fratrådt og opsigelsesperioden er udløbet, vil disse ikke indgå i virksomhedens medarbejderantal.

 

Q: Kan ministeren angive en model for, hvorledes ”jobrotation” kan finde sted?

A: Det må vi afvente og se, da man ikke kan kombinere arbejdsfordeling og lønkompensation.

 

Q: Kan man hjemsende en gruppe af medarbejdere og løbende kalde nogle af dem tilbage enten permanent eller hjemsende dem igen under lønkompensationsmodellen?

A: Ja, det kan man godt.

 

Q: Skal man til ethvert tidspunkt opfylde 30 %-kravet / minimum 50 hjemsendte under lønkompensationsmodellen?

A: Spørgsmål er eksempelvis relevant, hvis man hjemsender 30% og kalder en medarbejder tilbage. Hvis man tilbagekalder en medarbejder fra lønkompensation, kan man stadig få kompensation for de øvrige medarbejdere, selvom man derved kommer under 30 %. Men hvis man opsiger en medarbejder af ikke-økonomiske grund og derved kommer under 30 % ophører berettigelsen til lønkompensation

 

Q: Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at under ”særlige omstændigheder” kan virksomheden tilbagekalde medarbejdere i en periode, hvorefter den kan indtræde i ordningen igen. I den periode, hvor medarbejderen er tilbage på arbejdet, skal virksomheden tilbagebetale overskydende kompensation. Hvad er særlige omstændigheder? Kan det eksempelvis være, at bogholderen er hjemsendt og bliver kaldt ind for at lave løn, eller at en medarbejder bliver kaldt ind for at erstatte en sygemeldt medarbejder?

A: Umiddelbart vil jeg ikke vurdere, at bogholdereksemplet falder under ”særlige omstændigheder”, men hvis man på forhånd ved, at man får brug for dennes arbejdskraft i bestemte perioder, kan man angive dette i ansøgningen og tilpasse hjemsendelsen til sine behov. Derimod vil jeg vurdere, at erstatning for sygemeldte medarbejdere falder ind under ”særlige omstændigheder”, da det jo netop ikke er hensigten, at virksomhederne skal lægges døde. De skal producere og beskæftige så mange som muligt.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her