Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Coronavirus: Værd at vide om lønkompensation

Nu er det muligt at søge lønkompensation. Herunder har vi samlet det, der er værd at vide i forbindelse med ordningen. Mangler du som KA-medlem svar eller har brug for et godt råd, så kontakt endelig vores juridiske afdeling

Foto: Colourbox

Formål med lønkompensation

Ordningen omfatter virksomheder, der oplever markant ordrenedgang som følge af coronakrisen. Hensigten med lønkompensationen er, at medarbejderne kan beholde deres job og løn i en periode.

Ordningen bygger på trepartsaftalen fra den 14. marts 2020.

 

Gælder private virksomheder

Ordningen kan benyttes af private virksomheder i perioden fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020.

Ordningen gælder også for foreninger, fonde og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes driftsudgifter i offentligt tilskud.

 

Målgruppe

For at være omfattet af ordningen skal en virksomhed være ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus. Virksomheden anses for ekstraordinært ramt, hvis den står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte som følge af coronavirus.

Der er ingen krav til virksomhedens størrelse ud over antallet/andelen af medarbejdere, der står over for opsigelser.

Der kan godt være tale om en virksomhed med én ansat, hvor en hjemsendelse af denne ene medarbejder dermed udgør 100 procent.

Ordningen omfatter både ikke-funktionærer (timelønnede) og funktionærer og fuldtids- og deltidsansatte.

Medarbejdere, som er i et bestående ansættelsesforhold og derfor kan opsiges, kan blive omfattet af ordningen. En løsarbejder, der ikke får tildelt timer, er ikke omfattet af ordningen og er derfor heller ikke omfattet af afskedigelsesforbuddet.

 

Hjemsendelser med løn

Virksomhederne kan benytte lønkompensationsordningen som alternativ til at afskedige medarbejderne eller hjemsende medarbejdere uden løn.

Medarbejdere må ikke påtage sig lønnet arbejde på virksomheden eller på andre arbejdspladser, når de er hjemsendt i kompensationsperioden med fuld løn.

Det er en forudsætning for lønkompensationen, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger nogen ansatte som følge af økonomiske årsager. Virksomheden kan dog altid opsige medarbejdere af anden årsag end økonomiske forhold, eksempelvis tyveri eller manglende egnethed.

Ordningen kan ikke kombineres med, at medarbejderne er i en arbejdsfordelingsordning, og virksomheden kan ikke samtidig hjemsende medarbejdere på lønkompensationsordningen og afskedige eller hjemsende andre medarbejdere uden løn. Virksomheden kan derfor kun vælge lønkompensation, hvis eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn eller afskedigelse samtidig fravælges.

Forbuddet mod afskedigelse, arbejdsfordeling og hjemsendelse uden løn gælder kun i den periode, hvor virksomheden modtager lønkompensation.

Hvis en virksomhed, der allerede har søgt lønkompensation, står over for en forværring af sine forhold, og derfor har brug for yderligere hjemsendelse af medarbejdere og lønkompensation, kan virksomheden ansøge om, at yderligere medarbejdere omfattes af ordningen.

Her finder du udkast til en skrivelse, som er relevant i forhold til at fritage medarbejdere for arbejde i henhold til lønkompensationsordningen.

 

Hvem kan hjemsendes?

Virksomheden vælger selv de medarbejdere, der skal hjemsendes under lønkompensationsordningen.

Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020.

Medarbejdere i en tidsbegrænset stilling kan også omfattes af lønkompensationsordningen.

Alle medarbejdere, herunder fleksjobbere, medarbejdere på barsel og sygemeldte, kan omfattes af ordningen. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det kan ske ved, at medarbejderne fastholdes i den dagpenge-/refusionsordning, som de er omfattet af, men at der samtidig kan ydes differencebetaling efter lønkompensationsordningen.

For fleksjobbere efter ny ordning gælder, at virksomheden opnår lønkompensation i forhold til den faktiske arbejdstid og lønudgift.

For fleksjobbere efter gammel ordning skal virksomheden vælge, om man ønsker at fastholde tilskud eller overgå fuldt ud til lønkompensation. Der kan ikke modtages dobbelttilskud.

I udvælgelsen af medarbejdere, der skal hjemsendes under lønkompensationsordningen, skal virksomheden overholde forskelsbehandlingslovgivningen.

Bekendtgørelsen bestemmer, at lønkompensation kun gives til ansatte med fast arbejdssted i Danmark.

Bekendtgørelsen bestemmer, at afbrydes hjemsendelsen helt eller delvist for nogle eller alle hjemsendte ansatte før udløbet af den i ansøgningen oplyste forventede hjemsendelsesperiode, reduceres det kompensationsberettigede beløb forholdsmæssigt i hele påbegyndte dage, uanset arbejdets daglige timeantal. Eventuel overskydende allerede udbetalt kompensation tilbagebetales.

Bekendtgørelsen bestemmer, at der ikke kan udbetales lønkompensation for ansatte, hvis lønudgiften på anden vis er godtgjort.

 

Elever og lærlinge

Elever og lærlinge kan også indgå i ordningen. Det er forudsat, at virksomheden i øvrigt opfylder betingelserne.

Tilskuddet for elever/lærlinge er på 90 procent - det gælder også for elever på funktionærområdet.

Det er en forudsætning, at eleven/lærlingen modtager sin normale løn i hjemsendelsesperioden.

Eleven/læringen bidrager med op til fem feriedage på samme måde som øvrige medarbejdere, der er omfattet af ordningen.

Virksomheden kan ikke få lønkompensation i perioder, hvor eleven/lærlingen er på skole, herunder som fjernundervisning. Her modtager virksomheden tilskud efter reglerne om AUB.

Det er en forudsætning, at virksomheden fastholder sit uddannelsesansvar og således i udgangspunkt ikke hjemsender eleven/lærlingen, hvor det er uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at fastholde praktikken i virksomheden.

En eventuel hjemsendelse forlænger ikke uddannelsestiden, med mindre det indstilles af det faglige udvalg.

Hvis eleven/lærlingen er i prøvetiden, suspenderes denne i perioden, hvor eleven er hjemsendt på lønkompensation.

 

Kompensation i kroner og øre

Virksomheden kan for ikke-funktionærer modtage 90 procent af den fulde løn, dog maksimalt 30.000 kroner pr. måned. 

For funktionærer kan virksomheden modtage 75 procent af den aftalte løn, dog maksimalt 30.000 kroner.

For deltidsmedarbejdere opnås kompensationen forholdsmæssigt, hvilket vil sige den aftalte timenorm ganget med timelønnen, dog maksimeret til ovenstående timelønninger for henholdsvis funktionærer og ikke-funktionærer.

Direktører er omfattet som funktionærer, såfremt de ud fra en almindelig ansættelsesretlig vurdering må anses som lønmodtagere omfattet af funktionærloven.

Ejere eller medarbejdere med væsentlige ejerandele vil ikke være omfattet af ordningen, da de ikke anses for lønmodtagere.

Kompensationen til virksomheden tager udgangspunkt i den indgåede ansættelsesaftale mellem virksomhed og medarbejder. Det vil sige, at det er den løn og arbejdstid, som var gældende den 9. marts 2020, hvor kompensationsordningen trådte i kraft, der er udgangspunktet for den kompensation, som virksomheden kan modtage.

Hvis medarbejderen har haft svingende indtægter, eller der er tale om sæsonarbejde, kan der ske beregning ud fra den forventede indkomst, som kan beregnes på baggrund af et gennemsnit af eksempelvis de forudgående tre eller tolv måneder.

Det er den fulde løn, som er udgangspunktet for kompensationen, det vil sige den aftalte løn inklusive feriegodtgørelse, fast påregnelige genebetalinger og arbejdsgiverens bidrag til pension.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om og i givet fald hvordan provision og bonus indgår i lønkompensationen.

Bekendtgørelsen bestemmer, at udgangspunktet for beregning af lønkompensation udgøres af den ansattes gennemsnitlige løn. Den gennemsnitlige løn beregnes på baggrund af det højeste gennemsnit af enten de seneste 3 måneder hhv. 12 måneder afhængig af virksomhedens indberetninger til eIndkomstregistret.

Hvis virksomheden endnu ikke har foretaget indberetning til eIndkomstregistret, oplyses den ansattes løn i forbindelse med anmodningen om lønkompensation. Hvis den faktiske, allerede aftalte løn afviger fra det anførte udgangspunkt, herunder f.eks. på baggrund af en aftale om lønnedgang forud for hjemsendelsen, skal virksomheden ansøge mod behørig dokumentation om udbetaling på dette grundlag.

Bekendtgørelsen bestemmer, at der ikke kan udbetales lønkompensation for ansatte, hvis lønudgiften på anden vis er godtgjort.

 

Kompensation fra den 9. marts 2020

Ordningen kan benyttes af virksomheder, der på grund af økonomiske problemer har hjemsendt medarbejdere med løn med virkning fra den 9. marts 2020.

Hjemsendelsen med løn kan være startet før den 9. marts 2020, men kompensationen kan kun vedrøre en periode fra den 9. marts 2020.

 

Sådan ansøger man

Lønkompensationen søges via hjemmesiden virksomhedsguiden.

Kompensationen udbetales på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, der er sendt hjem med fuld løn som følge af coronavirus.

Medarbejderne skal i ansøgningen og i den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer.

Virksomheden skal angive og begrunde for hvilken periode, den forventer arbejdsmangel, dog maksimalt tre måneder, som tidligst kan påbegyndes den 9. marts 2020, og som afsluttes senest den 9. juni 2020. Ansøgningen og udbetalingen bygger i første omgang på virksomhedens egne oplysninger på ”tro og love”.

Bekendtgørelsen bestemmer, at ansøgning om udbetaling af kompensation indsendes til Erhvervsstyrelsen via en digital blanket, som tilgås via virksomhedsguiden.dk, senest den 30. juni 2020.

Bekendtgørelsen bestemmer, at udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomheden, når de i bekendtgørelsen fastsatte krav til dokumentation for lønkompensation, er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

 

Kontrol og dokumentation

Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejderens lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendt de omfattede medarbejdere i den angivne periode.

Eventuelt for meget udbetalt lønkompensation vil skulle tilbagebetales af virksomheden. Der vil blive tilskrevet renter for den periode, virksomheden ikke er berettiget til lønkompensation.

I virksomhedens dokumentation skal også indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt.

Er der ikke en faglig repræsentant, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremt de ikke finder dokumentationen korrekt.

Virksomheden vil af Erhvervsstyrelsen blive pålagt at anvende revisorbistand.

Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier, for eksempel stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko med videre. Der vil også kunne stilles krav om revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.

Bekendtgørelsen bestemmer, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden senest 6 måneder efter ophøret af perioden, hvortil der ydes lønkompensation indsender følgende supplerende dokumentation:

1) Antallet af hjemsendte ansatte som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19). Virksomheden skal indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde. Dokumentationen skal ledsages af en attestation fra en faglig repræsentant i virksomheden om, at de pågældende ansatte har været hjemsendt uden arbejde. Er der ikke en faglig repræsentation i virksomheden, skal virksomheden indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde.

2) Den faktiske periode, som medarbejderne var hjemsendt i uden at arbejde. Hvis der er forskel på varigheden af de ansattes faktiske hjemsendelse, herunder eventuelle afbrydelsesperioder, anføres dette.

3) Virksomhedens aftaleretlige forpligtelse til at udbetale løn.

4) At virksomhedens lønudgifter for den enkelte ansatte ikke er kompenseret på anden vis i lønkompensationsperioden, herunder modtager anden offentlig refusion.

5) At virksomheden ikke har foretaget afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i perioden, der søges om lønkompensation for.

 

CVR-nummeret definerer virksomheden

Virksomheden opgøres på CVR-nummer niveau.

Hvis en virksomhed opsiger medarbejdere - eller hjemsender uden løn/etablerer arbejdsfordeling - eksempelvis i en særskilt afdeling på en bestemt arbejdsplads, vil sådanne afskedigelser udelukke hele virksomheden under CVR-nummeret fra at gøre brug af ordningen.

For at være omfattet af ordningen skal virksomheden have et dansk CVR-nummer.

Det er i forhold til den enkelte medarbejder afgørende, at vedkommende har et dansk CPR-nummer. Det betyder, at udstationerede medarbejdere kan være omfattet af ordningen, ligesom udenlandske statsborgere, der arbejder for den danske virksomhed i Danmark, kan være omfattet, hvis de har et dansk CPR-nummer.

 

Kan en virksomhed ændre antallet af medarbejdere, der ønskes lønkompensation for?

Det vil være muligt at kalde en andel af de lønkompenserede medarbejdere tilbage.

I det tilfælde vil der kun ydes lønkompensation for de medarbejdere, der fortsat er hjemsendt. Det er formentlig en forudsætning, at virksomheden, efter at have taget medarbejdere tilbage, fortsat opfylder grænserne på minimum 30 procent af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

Virksomheden vil skulle tilbagebetale den kompensation, der er modtaget for perioden, hvor medarbejderne har været på arbejde. Der vil ske rentetilskrivning af dette beløb.

Hvis der viser sig et behov for yderligere hjemsendelser end det, der først er ansøgt om, kan der ansøges igen.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at under ”særlige omstændigheder” kan virksomheden tilbagekalde medarbejdere i en periode, hvorefter den kan indtræde i ordningen igen. I den periode, hvor medarbejderen er tilbage på arbejdet, skal virksomheden tilbagebetale overskydende kompensation.

Det er stadig uafklaret, hvilke krav der stilles til disse særlige omstændigheder.

 

Afskedigelser forud for indtrædelse i lønkompensationsordningen

Virksomheder kan godt træde ind i lønkompensationsordningen, selv om de forud for deres indtræden i ordningen har foretaget afskedigelser som følge af coronavirus.

Hvis en medarbejder er afskediget forud for ordningens ikrafttrædelse, vil der ikke kunne blive ydet kompensation for vedkommende.   

Der stilles ikke tidsmæssige krav til perioden, der skal gå fra, at der er sket afskedigelser i virksomheden, til at der kan indtrædes i ordningen for andre medarbejdergrupper.

Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager. Såfremt virksomheden senere måtte opsige, stopper ordningen derfor for hele virksomheden - dog alene for det fremadrettede forløb.

Virksomheden vil kunne beholde modtaget kompensation, der dækker frem til udtrædelsestidspunktet.

 

Kan der indgås aftaler om lønnedgang?

Ordningen kan også anvendes, hvis der lokalt er opnået enighed om midlertidig lønnedgang. Det er i så fald den nedsatte løn, der anvendes i lønkompensationsordningen.

Virksomheder med aftalt lønnedgang modtager lønkompensation i hele den lønkompenserende periode, og der fratrækkes ikke de op til fem dage i den lønkompenserende periode. Medarbejderen skal således ikke afholde op til fem feriedage eller anden frihed for egen regning i den lønkompenserende periode.

 

Ordningen kan optrappes

Virksomheden kan gå til værks på den måde, at den - hvis den i øvrigt opfylder kravene om påtænkte afskedigelser - kan bruge ordningen i første omgang for eksempelvis 30 procent af medarbejderstaben, og senere kan ordningen udvides til flere ansatte.

En udbygning af ordningen kræver fornyet ansøgning.

 

Lønkompensationsperioden er maksimalt tre måneder

Den midlertidige lønkompensationsordning gælder fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020, og virksomheden kan maksimalt bruge ordningen for tre måneder.

Virksomheden søger om lønkompensation én gang i tre-måneders perioden. Virksomheden søger dermed for hele den periode, den ønsker at være omfattet af ordningen.

Selv om der er søgt for en længere periode, kan virksomheden godt træde ud af lønkompensationsordningen før, hvis situationen ændrer sig.

Hvis der er søgt for kortere tid, og virksomheden efterfølgende vurderer, at der er brug for en forlængelse, skal der ansøges på ny.

Der gælder ikke nogen mindsteperiode for anvendelse af lønkompensationsordningen.

 

Bibeskæftigelse i hjemsendelsesperioden

Hvis en medarbejder er hjemsendt under lønkompensationsordningen, skal vedkommende stå til rådighed for virksomheden og herved kunne møde på arbejde igen med dags varsel.

Medarbejderen vil som følge af dette ikke kunne påtage sig andet lønnet arbejde.

Det er vores vurdering, at en medarbejder, der forud for den 9. marts 2020 har haft bijob/sideløbende beskæftigelse, vil kunne fortsætte med dette, så længe omfanget af bijobbet ikke øges og i øvrigt ikke hindrer, at medarbejderen kan møde igen på arbejde med dags varsel.

Vi vurderer, at medarbejderen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde i forbindelse med hjemsendelsen.

 

Medarbejderens ferie og afspadsering

Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, og/eller afspadsering på op til i alt fem dage i kompensationsperioden.

Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering m.v. svarende til op til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår.

Virksomheden kan kun fradrage op til fem dage i alt pr. medarbejder mellem 9. marts 2020 og 9. juni 2020, og placeringen af de fem dage skal ske forholdsmæssigt over den lønkompenserende periode/hjemsendelsesperioden.

Det antal dage, som den enkelte medarbejder skal afvikle, skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til længden af den konkrete hjemsendelsesperiode.

Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for de op til fem dage.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her