Derfor er det vigtigt at rette samme opmærksomhed mod korttidsfravær som mod langtidsfravær. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgivet i 2016 viste, at hele 46 procent af sygefraværet herhjemme er korttidsfravær - defineret som en samlet periode på under en uge. Og det er relativt højt sammenlignet med opgørelse i andre nordiske lande.
Til hjælp for det har Cabi udarbejdet en temaside, som har til formål at rette fokus mod korttidsfravær. Temasiden kan både bruges i en ledergruppe eller i en samtale med en arbejdsmiljørepræsentant.
Temasiden består blandet andet f seks videooplæg, hvor Cabis rådgiverteam giver inspiration til, hvordan ledere kan håndtere det korte fravær i virksomheden. Det sker ud fra følgende overskrifter:
- Sæt det korte fravær på dagsordenen
- Tal om holdninger og kultur omkring sygefravær i ’fredstid’
- Hent viden i statistikken
- Få overblik over mulige redskaber
- Følg altid op
- Bunder korttidsfraværet i noget i arbejdsmiljøet?
Temasiden indeholder også gode råd til hver af de seks videooplæg, og derudover tre eksempler på, hvordan konkrete virksomheder har grebet det korte sygefravær an.
LÆS NIELS ALBINUS' ARTIKEL 'LEDEREN PÅVIRKER SYGEFRAVÆRET' (MAGASINET VÆRDI).