Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

3F knægter friheden

KA-direktør ​​Karsten Høgild har skrevet dette debatindlæg, som en række aviser har bragt de seneste dage.

Af: Karsten Høgild

Foto: Lars Salomonsen

Det er ubegribeligt, at vi som samfund finder os i, at en fagforening kan tvinge arbejdsgivere til at tegne bestemte overenskomster.

Det er desværre dagens Danmark. Vi oplever, hvordan 3F konflikter bygge- og anlægsvirksomheder, der er medlem af Arbejdsgiverforeningen KA, har en anerkendt overenskomst og lever op til alle tænkelige krav. Det er langt ude.    

3F hævder gang på gang, at deres konflikter handler om at forsvare den danske model, men intet er mere forkert. Deres dagsorden er derimod et desperat forsøg på at klamre sig til et magtmonopol, som ikke hører hjemme i et moderne samfund.

“Det er ubegribeligt, at vi som samfund finder os i, at en fagforening kan tvinge arbejdsgivere til at tegne bestemte overenskomster.”

Karsten Høgild, direktør, KA

3F skader derimod den danske model, fordi den aggressive stil skaber voldsom modvilje. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det bydende nødvendigt at give begreber som frihed, fleksibilitet, dialog og gensidig respekt langt mere vægt.  

I KA er vi varme tilhængere af den danske model, og vi påtager os et ansvar for at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men det står lige så klart, at vi kæmper indædt for friheden til selv at vælge. Arbejdsgivere skal naturligvis have lov til selv at bestemme, hvem de tegner overenskomst med, og hvilke foreninger de vil være medlem af.

Del denne artikel: