Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

Barselsfonden

– Regler for PLUS-medlemmer

Når din medarbejder skal på barsel, er det vigtigt, at du som arbejdsgiver kender dine rettigheder og forpligtelser i den forbindelse.

Din medarbejder har – som du sikkert allerede ved – ret til orlov og ret til betaling under orlov i forbindelse med fødsel eller adoption efter nærmere bestemte regler. Reglerne findes i Barselsloven og Funktionærloven samt i overenskomsten. Det er vigtigt, at du har styr på reglerne for at sikre, at du på den ene side overholder dine forpligtelser over for medarbejderen, og på den anden side ikke betaler mere end du er forpligtet til.

Nedenfor finder du en gennemgang af de regler, der gælder for dig som Plus-medlem. Gennemgangen tager naturligvis udgangspunkt i de nugældende regler.

Er du tvivl om dit medlemskab, så er du meget velkommen til at kontakte os på 82 132 132.

Vær særligt opmærksom på, at hvis du er omfattet af en anden overenskomst end KA-overenskomsten, kan der gælde andre regler. For elever gælder der også særlige regler, og vi anbefaler derfor, at du kontakter os for konkret rådgivning i disse tilfælde. 

Spørgsmål & svar:

Værd at vide inden barsel

Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødsel eller adoption. Reglerne fremgår forskellige steder, men under afsnittet ”Retten til orlov” giver vi dig et overblik over, hvilke regler der gælder for dig som KA Plus-medlem.

Retten til løn efter overenskomsten afhænger af, hvor lang anciennitet din medarbejder har; altså hvor længe medarbejderen har været ansat hos dig. Har medarbejderen været ansat i mere end 9 måneder indenfor de seneste 12 måneder, har medarbejderen ret til løn under orloven. Vi uddyber dette under afsnittet ”Retten til løn mv. under orlov”, hvor vi også kommer ind på, hvordan lønnen under orloven beregnes.

Er der tale om en kvindelig funktionær, har hun ret til løn iht. Funktionærloven uanset anciennitet.

Alle medarbejdere har ret til barselsdagpenge under orloven, hvis de opfylder beskæftigelseskravet.

Din medarbejder skal orientere dig om den forventede fødselsdato senest 3 måneder før denne dato. Det gælder uanset, om din medarbejder er mor eller far/medmor. Den gravide medarbejder skal desuden inden samme frist oplyse, om hun ønsker at afholde graviditetsorlov fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt; altså det, der nu hedder fravær efter Barselslovens § 6.

Senest 4 uger før forventet fødsel skal den gravide medarbejder oplyse, hvor meget orlov hun afholder indenfor de første 10 uger efter fødslen, og senest 6 uger efter fødslen har hun pligt til at oplyse dig, hvornår hun genoptager arbejdet efter endt orlov, herunder både egen og evt. overdraget orlov. Hun skal også oplyse, hvis hun overdrager noget af sin barselsorlov til far/medmor.

En far/medmor skal senest 4 uger før forventet fødsel oplyse, om medarbejderen ønsker at afholde orlov indenfor de første 10 uger efter fødslen, herunder både fædreorlov (altså fravær efter Barselslovens § 7, stk. 3) og evt. overdraget orlov. Medarbejderen skal både oplyse dig om, hvornår orloven ønskes afholdt og hvor længe.

Hvis far/medmor ønsker at afholde orlov senere end 10 uger efter fødslen, skal du have besked herom senest 6 uger efter fødslen. Igen har medarbejderen pligt til at oplyse dig både, hvornår orloven ønskes afholdt og hvor længe.

For adoptanter sidestilles datoen for modtagelse af barnet med den faktiske fødselsdato, og det vil derfor være denne dato, der ligger til grund for varslingsreglerne i forbindelse med afholdelse af orlov.

Altså: Uanset om medarbejderen er mor, far eller medmor, skal du som arbejdsgiver orienteres om graviditeten og forventet fødselsdato senest 3 måneder før. Hurtigst muligt og senest 6 uger efter fødslen skal du orienteres om, hvornår arbejdet genoptages efter endt orlov. Vi anbefaler, at du får datoen for genoptagelsen skriftligt fra medarbejderen, og at du følger op overfor medarbejderen, hvis fristen ikke overholdes.

En forebyggende graviditetsundersøgelse er en undersøgelse, som foregår hos egen læge, hos jordemoderen på sygehuset eller i lokalområdet. Sundhedsstyrelsen oplyser, at de forebyggende graviditetsundersøgelser er gratis.

Den gravide medarbejder har ret til fravær i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser. Undersøgelserne skal som udgangspunkt forsøges placeret uden for arbejdstiden. Hvis ikke det er muligt, har medarbejderen ret til at få udbetalt barselsdagpenge for fravær i den forbindelse. Barselsdagpenge udbetales af dig som arbejdsgiver, og det udbetalte kan ikke søges refunderet.

Vælger medarbejderen at holde fri enten resten af dagen eller måske hele dagen, vil fravær ud over selve undersøgelsen afholdes for medarbejderens egen regning – evt. i form af afspadsering, ferie eller feriefridage.

Graviditetsbetinget sygdom og fravær kan fx være bækkenløsning, svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk.

Sygemeldes medarbejderen på grund af graviditeten, er du som udgangspunkt forpligtet til at betale medarbejderen løn som ved almindelig sygdom. Du skal være opmærksom på overenskomstens regler for løn under sygdom for timelønnede medarbejdere (max 9 uger). Funktionærer har altid ret til fuld løn under sygdom.

Hvis medarbejderen sygemeldes med graviditetsbetinget sygdom og fravær, er det vigtigt at være opmærksom på, at du skal søge om refusion af ”barselsdagpenge” og ikke ”sygedagpenge”. Det skyldes, at arbejdsgiverperioden bortfalder ved graviditetsbetinget sygdom og fravær – du får altså refusion allerede fra første fraværsdag og betaler ikke selv sygedagpenge i de normale 30 dage.

Fraværet skal indberettes til Udbetaling Danmark hurtigst muligt og senest 5 uger efter første fraværsdag. Vores anbefaling er dog, at du anmelder fraværet allerede på første fraværsdag eller hurtigst mulig derefter, da Udbetaling Danmark herefter anmoder medarbejderen om at indsende dokumentation fra lægen.

Dokumentationen er afgørende for, om du kan modtage refusion, og om arbejdsgiverperioden bortfalder. Derfor er vores anbefaling også, at du – før du udbetaler løn under sygdom – sørger for at indhente en lægeerklæring, så du er sikker på årsagen til fraværet. Husk er du som arbejdsgiver er forpligtet til at afholde udgiften til lægeerklæringen.

Refusionen søges på sædvanligvis via virk.dk, og du kan som sagt tidligst søge om refusion på første fraværsdag.

Bemærk, at refusionsansøgningen senest skal være indsendt 8 uger efter sidste fraværsdag med løn.

Med de mange muligheder for at overføre orlov mellem mor, far og medmor, kan det være vanskeligt for dig som arbejdsgiver at gennemskue, om din medarbejder har uger nok på barselsdagpenge til den orlov, som du skal betale løn for. De nye regler har øremærket 9 ugers dagpengeret til hver af forældrene, og det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på i denne forbindelse.

Iht. overenskomsten er det som bekendt en betingelse for din udbetaling af løn under orlov efter Barselsloven, at du efterfølgende modtager refusion af den maksimale barselsdagpengesats fra Udbetaling Danmark.

Det er indtil videre ikke muligt for dig som arbejdsgiver at få en bekræftelse på barselsdagpengeretten fra Udbetaling Danmark, og det er derfor vores anbefaling, at du beder medarbejderen underskrive en tro og loveerklæring. På den måde kan du – hvis medarbejderen alligevel ikke er barselsdagpengeberettiget i hele orlovens varighed – modregne den maksimale barselsdagpengesats i medarbejderens løn. Det betyder, at medarbejderen i den situation vil få udbetalt differencen mellem den maksimale barselsdagpengesats og den løn, som medarbejderen ellers ville være berettiget til.

Du finder tro og loveerklæringen under “Nyttige links”.

Vi får indimellem spørgsmål til, hvordan man forholder sig, hvis orloven ikke skal afholdes i Danmark; altså en situation, hvor mor og barn ikke bor i Danmark, men hvor faren arbejder i Danmark. Her har faren naturligvis fortsat ret til at afholde både fædre- og forældreorlov på samme måde, som hvis barnet opholdt sig i Danmark.

Det er dog særlig vigtigt at være opmærksom på, at der fra Udbetaling Danmark stilles krav om, at medarbejderen skal kunne dokumenteres, at orloven er tilbragt sammen med barnet.

Udbetaling Danmark vil, når du anmelder fraværet og søger refusion, anmode medarbejderen om at indsende fødselsattest, samværserklæring (som tilsendes medarbejderen direkte fra Udbetaling Danmark) og relevant dokumentation for, at han er rejst hjem til barnet, fx flybilletter. Relevant dokumentation kan ifølge Udbetaling Danmark også være kontoudtog, som viser, at medarbejderen har købt mad eller brændstof på vej til hjemlandet, hvis han vælger at køre selv i stedet for at flyve. Udbetaling Danmark oplyser også, at nogen sender billeder af sig selv og barnet, men dette er dog ikke et krav.

Hvorfor er det vigtigt for dig som arbejdsgiver at være opmærksom på dokumentationskravet? Det er det, fordi du ellers risikerer at få afslag på refusion fra Udbetaling Danmark og således heller ikke vil kunne opnå fuld refusion af dine lønudgifter fra Barselsfonden.

Fraværet skal anmeldes på virk.dk som ved alle andre medarbejdere.

Retten til fravær

Her finder du et overblik over retten til fravær efter den nye Barselslov. De enkelte dele beskrives nærmere nedenfor. 

Graviditetsorlov – fravær efter Barselslovens § 6
Den gravide medarbejder har ret til graviditetsorlov fra 4 uger før forventet fødsel. Graviditetsorloven fortsætter til og med den dag, hvor barnet fødes. Det betyder, at graviditetsorloven bliver kortere, hvis barnet fødes før termin og længere, hvis barnet fødes efter termin.

Barselsorlov – fravær efter Barselslovens § 7, stk. 1
Moren har ret til 10 ugers barselsorlov fra dagen efter den faktiske fødsel. Vær opmærksom på, at moren er forpligtet til at afholde orlov de første 2 uger efter barnets fødsel, da denne del af orloven er obligatorisk. De efterfølgende 8 uger kan – enten helt eller delvist – overdrages til den anden forælder.

Forældreorlov – fravær efter Barselslovens § 9
Hver af forældrene har ret til 32 ugers forældreorlov med mulighed for forlængelse op til 46 uger. Det er muligt at afholde forældreorlov allerede efter de første 2 uger efter fødslen.

Fædreorlov – fravær efter Barselslovens § 7, stk. 3
Faren eller medmoren har ret til fædreorlov i 2 uger. Orloven skal afholdes inden for de første 10 uger efter fødslen. Orloven kan – efter aftale med dig som arbejdsgiver – opdeles og behøver således ikke afholdes som 2 sammenhængende uger.

Barselslovens § 8 giver adoptivforældre ret til fravær forud for adoptionen i henholdsvis 1 eller 4 uger.

Adoptivforældre, som skal afhente barnet i udlandet, har ret til fravær i 4 uger før modtagelsen af barnet. Hvis modtagelsen af barnet forsinkes grundet forhold, som ikke skyldes adoptivforældrene, kan fraværet forlænges med yderligere 4 uger.

Adoptivforældre, som skal modtage barnet i Danmark, har ret til fravær i 1 uge før modtagelsen af barnet, forudsat barnet ikke allerede opholder sig i hjemmet hos adoptivforældrene. Hvis modtagelsen af barnet forsinkes grundet forhold, som ikke skyldes adoptivforældrene, kan fraværet forlænges med yderligere 1 uge.

Uanset om barnet adopteres fra udlandet eller fra Danmark, er det altid adoptionsmyndighederne, der afgør, om adoptivforældrene har ret til yderligere orlov.

Hvis adoptivforældrene bevilges orlov efter modtagelsen af barnet, har hver af adoptivforældrene ret til 6 ugers fravær indenfor de første 10 uger efter modtagelsen af barnet. Adoptivforældrene kan afholde 2 af ugerne samtidig, og disse 2 uger kan – efter aftale med dig som arbejdsgiver – opdeles og behøver således ikke afholdes som 2 sammenhængende uger.

Efter 10 uger fra modtagelsen af barnet hver af adoptivforældrene ret til 32 ugers forældreorlov med mulighed for forlængelse op til 46 uger. Hvis barnet adopteres af en eneadoptant, kan forældreorloven påbegyndes indenfor de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Modtagelsen af barnet sidestilles med den faktiske fødselsdato, og det vil derfor være denne dato, der ligger til grund for varslingsreglerne i forbindelse med afholdelse af orlov.

Soloforældre har ret til 46 orlovsuger med barselsdagpenge efter fødslen. Solofædre og solomødres orlovsperiode er sidestillet, så begge har ret til at holde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge.

Derudover har soloforældre til børn, som er født eller modtaget  den 1. januar 2024 eller senere, mulighed for at overdrage en del af deres orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem, så forælderen kan blive aflastet i den første tid med barnet.

Ved nærtstående familiemedlem forstås i denne sammenhæng forælderens egne forældre eller voksne søskende, eller – hvis den ene forælder er død – den afdødes forældre eller voksne søskende.

Solomødre kan  overdrage op til 27 ugers orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. De resterende uger er øremærkede og kan derfor ikke overdrages. 

Solofædre kan overdrage op til 36 ugers orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem. De resterende uger er øremærkede og kan derfor ikke overdrages. 

Får en af din medarbejder overdraget orlov efter disse regler, har din medarbejder altså ret til fravær. Det skal dog varsles overfor dig inden visse frister, og skal afholdes inden barnet fylder 1 år.

Overenskomsten giver ikke ret til løn under et sådant fravær.

Sociale forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere, har mulighed for at tage del i orloven i LGBT+ familier. Barnets forældre kan nemlig overdrage deres ikke-øremærkede orlovsuger og orlovsrettigheder til to af barnets sociale forældre.

En social forælder er:

  • en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller
  • en kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller
  • en kendt donors ægtefælle eller samlever.

 

Får en af dine medarbejdere overdraget orlov efter disse regler, har din medarbejder altså ret til fravær. Det skal dog varsles overfor dig inden visse frister.

Overenskomsten giver  ikke ret til løn under et sådant fravær. Din medarbejder skal opfylde de almindelige krav i Barselsloven for at få ret til barselsdagpenge under den overdragede orlov.

Forældre til flerlinger, som er født den 1. maj 2024 eller senere, har ret til 13 ugers flerlingeorlov. Både mor og far får hver 13 ugers flerlingeorlov, som skal afholdes, inden børnene bliver 1 år.

Forældre til flerlinger kan overdrage op til 13 ugers flerlingeorlov til en eller flere sociale forældre, når børnene er født. Sociale forældre må ikke holde mere end 13 ugers flerlingeorlov, og orloven skal holdes, inden børnene bliver 1 år.

En social forælder er:

  • en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller
  • en kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet eller
  • en kendt donors ægtefælle eller samlever.

Overenskomsten giver ikke ret til løn i disse 13 uger, uanset om din medarbejder er forælder eller social forælder til flerlinger, men medarbejderen kan have ret til barselsdagpenge.

Forældre, som mister et barn fra 22. graviditetsuge og frem til barnet fylder 18 år, har fra 1. januar 2021 ret til 26 ugers sorgorlov. Denne ret gælder for begge forældre – også adoptivforældre. Sorgorloven starter dagen efter, at forældrene har mistet barnet og kan ikke forlænges eller udskydes. Medarbejderen kan, efter aftale med dig som arbejdsgiver, komme tilbage på arbejdet enten helt eller delvist indenfor de 26 uger, men perioden forlænges altså ikke af den grund.

Medarbejderen er berettiget til dagpenge under sorgorloven, hvis betingelserne i Barselsloven er opfyldt.

Barselsfonden kan yde refusion for udbetaling af fuld løn til medarbejderen under sorgorlov i de uger, hvor medarbejderen efter overenskomsten ville være berettiget til fuld løn under barsel og adoption. Har du en medarbejder, som har mistet et barn, anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan vejlede dig i den konkrete situation omkring din lønforpligtelse overfor medarbejderen.

Er der tale om en abort, har medarbejderen ikke ret til sorgorlov. Som udgangspunkt er der tale om abort frem til 22. graviditetsuge, men det vil altid være en lægelig vurdering, der skal afgøre, om det er en abort eller en for tidlig fødsel. Kvindelige medarbejdere kan sygemeldes med graviditetsbetinget sygdom som følge af aborten i op til 46 uger efter fødslen. Da der er tale om graviditetsbetinget sygdom, vil du som arbejdsgiver være berettiget til refusion fra første fraværsdag. Læs mere om dette under ”Hvordan forholder jeg mig ved graviditetsbetinget sygdom og fravær”.

Medarbejderen har pligt til at orientere dig som arbejdsgiver hurtigst muligt og senest 6 uger efter fødslen om, hvornår arbejdet genoptages efter endt orlov. Det er vigtigt, at du selv følger op overfor medarbejderen, så der ikke er tvivl om, hvornår oplysningen skal være modtaget.

Vi anbefaler, at du får datoen for genoptagelsen skriftligt fra medarbejderen.

Det er muligt for medarbejderen at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 46 uger.

En forlængelse af forældreorloven giver ikke længere medarbejderen ret til at fordele barselsdagpengene over en længere periode end 32 uger, så oplysning om en evt. forlængelse er alene relevant for dig som arbejdsgiver i forhold til, hvornår medarbejderen kommer tilbage fra arbejde. Denne oplysning skal medarbejderen fortsat afgive senest 6 uger efter fødslen.

Medarbejderen har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 ugers orlov til senere afholdelse. Denne ret har begge forældre; dvs. de kan tilsammen udskyde 10 ugers orlov. Den udskudte orlov skal afholdes samlet, inden barnet fylder 9 år.

Ønsker medarbejderen at benytte denne ret, skal medarbejderen oplyse dig herom senest 6 uger efter fødslen.

Når den udskudte orlov skal afholdes, skal medarbejderen oplyse dig senest 8 uger før ønsket afholdelse.

Den udskudte orlov afholdes med barselsdagpenge, og du har som arbejdsgiver ingen lønforpligtelse.

Retten til løn mv. under fravær

Når din medarbejder skal afholde barsel, har denne som udgangspunkt ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Derudover er du som arbejdsgiver forpligtet til at betale løn i nærmere fastsatte perioder, hvis medarbejderen opfylder anciennitetskravet.

Anciennitetskravet betyder, at der gælder forskellige regler afhængigt af, om medarbejderen har været ansat i mere eller mindre end 9 måneder på det forventede fødselstidspunkt.

En medarbejder, som har været ansat i mindre end 9 måneder indenfor de seneste 12 måneder, opfylder ikke anciennitetskravet i overenskomsten og har derfor kun ret til barselsdagpenge. Det gælder også, selvom medarbejderen undervejs i orloven opnår 9 måneders anciennitet!

Undtaget herfra er dog kvindelige funktionærer, der – uanset anciennitet – som minimum har ret til halv løn under fravær i forbindelse med graviditet og barsel i 4 uger før forventet fødsel og indtil 14 uger efter fødslen.

Desuden kan der individuelt være aftalt særlige vilkår, der stiller medarbejderen bedre end det lovbestemte.

Selvom du ikke har en lønforpligtelse overfor medarbejderen, skal du stadig indberette orloven via virk.dk. Du skal på indberetningen anføre, at orloven afholdes uden løn, så medarbejderen kan få barselsdagpenge direkte fra Udbetaling Danmark.

En medarbejder, som har været ansat i mere end 9 måneder inden for de seneste 12 måneder, opfylder anciennitetskravet og har derfor ret til fuld løn under orlov som følger:

Mor:

Fuld løn fra 4 uger før den forventede fødsel og indtil fødslen (graviditetsorlov).

Fuld løn i op til 14 uger regnet fra dagen efter fødslen (barselsorlov).

Begge forældre:

Fuld løn i op til 10 sammenhængende uger afholdt i perioden fra den 15.-24. uge efter fødslen, dog maksimalt kr. 200 pr. time (forældreorlov).

Efter aftale med dig som arbejdsgiver kan forældreorloven udskydes til samlet afholdelse inden 40. uge efter fødslen.

Far/medmor:

Fuld løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.

Særligt vedrørende adoption:

Hvis adoptionsmyndighederne afgør, at adoptivforældrene har ret til orlov, og medarbejderen opfylder anciennitetskravet, er der ret til fuld løn under orlov som følger:

Begge forældre:

Fuld løn i 4 eller 1 uge før forventet modtagelse af barnet.

Mor:

Fuld løn i op til 14 uger regnet fra dagen efter fødslen.

Begge forældre:

Fuld løn i op til 10 sammenhængende uger afholdt i perioden fra den 15.-24. uge efter fødslen, dog maksimalt kr. 200 pr. time. 

Efter aftale med dig som arbejdsgiver kan forældreorloven udskydes til samlet afholdelse inden 40. uge efter fødslen.

Far/medmor:

Fuld løn i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen.

(Se også “Hvilke rettigheder har medarbejderen i forbindelse med adoption?”).

Fuld løn udgør medarbejderens sædvanlige løn inklusiv fast påregnelige tillæg. Månedslønnede medarbejdere fortsætter altså bare på deres sædvanlige månedsløn under orloven.

Hvis medarbejderen ikke får den samme løn hver måned, skal du som arbejdsgiver beregne den gennemsnitlige løn på baggrund af de seneste 3 måneders lønsedler. Bemærk i den forbindelse, at lønperioder med fx sygdom eller ferie om muligt ikke bør medtages i beregningsperioden.

For timelønnede medarbejdere skal du altså først ind og beregne, hvor mange timer medarbejderen har haft i gennemsnit over de seneste 3 måneder forud for orloven. Det timetal skal derefter ganges med medarbejderens sædvanlige timeløn inkl. evt. fast påregnelige tillæg, og du har nu regnet ud, hvilken løn medarbejderen er berettiget til under orloven. Er du i tvivl om beregningen, så kontakt os endelig – vi hjælper dig gerne.

Et fast påregneligt tillæg er et tillæg, der betales til medarbejderen med faste intervaller for eksempel aftentillæg eller risikotillæg.

Alle medarbejdere – altså både fædre/medmødre og mødre – der fra den 15. til 24. uge (eller til 40. uge efter aftale) afholder orlov med løn iht. overenskomsten, er berettiget til et ekstraordinært pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betaler.

Aflønnes medarbejderen for 37 timer om ugen under orloven, udgør det ekstraordinære pensionsbidrag kr. 300 pr. uge.

Aflønnes medarbejderen for mindre end 37 timer, beregnes det ugentlige bidrag forholdsmæssigt (kr. 300 divideret med 37 timer gange med det antal timer, som medarbejderen aflønnes for).

De fleste vælger at udbetale ekstraordinære pensionsbidrag samlet for alle 10 uger på den sidste lønseddel.

Det ekstraordinære pensionsbidrag refunderes af Barselsfonden.

Bliver barnet indlagt inden for de første 46 uger, forlænges den medindlagte forælders orlov med en periode svarende til barnets indlæggelse (dog maksimalt 3 måneder).

Din forpligtelse til at betale løn under medarbejderens barsel påvirkes ikke af indlæggelsen, da forlængelse sker i slutningen af orlovsperioden og dermed afholdes med barselsdagpenge.

Vær dog opmærksom på, at såfremt medarbejderen ikke længere er på orlov, og det er påkrævet, at medarbejderen er hospitalsindlagt sammen med et indlagt barn under 18 år, gælder en særlig lønforpligtelse efter overenskomstens § 29, stk. 2.

Der optjenes ferie i de perioder, der afholdes orlov med løn eller barselsdagpenge. Der optjenes ret til ferie med løn/feriepenge svarende til den periode, der har været udbetalt løn for under barsel.

Ferie optjent under orlov med barselsdagpenge afholdes med feriedagpenge.

Der kan IKKE afholdes ferie under orloven, da barsel er en feriehindring.

Retten til refusion

Når du som arbejdsgiver udbetaler løn til medarbejderen under barsel, er du berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som medarbejderen ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark for samme arbejdsforhold.

Du kan højest få refunderet et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet, dog maksimalt den gældende barselsdagpengesats. Du kan finde den gældende barselsdagpengesats her. Satsen reguleres hvert år den 1. januar.

Du skal anmelde dit refusionskrav via Nemrefusion til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter sidste orlovsdag med løn. Vi anbefaler dog, at du søger løbende, fx så det passer med dine lønperioder.

Anmelder du efter de 8 uger, bortfalder din ret til refusion fra Udbetaling Danmark.

For at modtage refusion fra Barselsfonden skal du opfylde betingelserne: Din virksomhed skal have indsendt lønsumsoplysning med behørig dokumentation til Arbejdsgiverforeningen KA, virksomheden må ikke være i restance med kontingentbetaling, og medarbejderen skal opfylde anciennitetskravet.

De nærmere betingelser for refusion fra Barselsfonden fremgår af vedtægterne.

Gennem Barselsfonden er du sikret refusion for din lønudgift, når du udbetaler løn til en medarbejder på barsel efter bestemmelserne i den kollektive overenskomst, din virksomhed er forpligtet af. KA refunderer differencen mellem den faktiske løn og refusionen fra Udbetalingen Danmark. Vær dog opmærksom på, at der som oftest er en lønbegrænsning under forældreorloven. I KA-overenskomsten udgør timelønnen under forældreorloven max kr. 200 pr. time.

Barselsfonden refunderer altså:

  • Løn udbetalt under orlov i overensstemmelse med overenskomstens regler, dog max for 37 timer pr. uge
  • Overenskomsttillæg under orlov
  • Arbejdsgiverbetalt pension under orlov, herunder også ekstraordinært pensionsbidrag
  • Evt. søgnehelligdagsbetaling i overensstemmelse med overenskomstens regler
  • Evt. St. bededagstillæg i overensstemmelse med overenskomstens regler
  • Evt. fritvalgsbetaling i overensstemmelse med overenskomstens regler

Feriegodtgørelse, ferie med løn og ferie optjent under orloven refunderes IKKE.

Du kan tidligst ansøge om refusion fra KAs Barselsfond, når din lønforpligtelse er ophørt. Du skal dog søge senest 12 måneder efter barnets fødsel.

Du ansøger via ansøgningsskemaet, som du finder under “Nyttige links”.

Af hensyn til sagsbehandlingen er det vigtigt, at du medsender alle de nævnte dokumenter. Mangler der noget, vil sagsbehandlingstiden blive forlænget. Vær opmærksom på, at indtastninger i ansøgningsskemaet ikke kan gemmes, hvis du af en eller anden grund ikke kan gøre den færdig. Derfor anbefaler vi, at du sørger for at samle alle bilag til ansøgningen, inden du begynder at udfylde skemaet. Til ansøgningen skal der medsendes følgende dokumenter:

  • Underskrevet ansættelsesbevis
  • Lønsedler for perioden 9 måneder før fødslen. Har der været afvigelser i medarbejderens sædvanlige løn i denne periode, er det vigtigt, at du gør opmærksom på det i bemærkningsfeltet (fx lønstigning, ferie, sygdom og lign.)
  • Lønsedler for refusionsperioden
  • Refusionsmeddelelser fra Udbetaling Danmark, hvoraf det udbetalte beløb fremgår