Vil I eksistere om ti år? Så kommer I ikke uden om ESG!
EU-direktiver, klimalov samt krav fra kunder, leverandører og banker stiller i stigende omfang krav til jer som virksomhed om at udarbejde en ESG-rapport.
Det kræver nye kompetencer for mange SMV’ere! Derfor udbyder Dania Erhverv et forløb i akademifaget ESG-rapportering. Der er tale om et åbent forløb.
På modulet lærer du centrale principper, begreber og modeller i relation til ESG-rapportering, lovgivning, krav og standarder for ESG-rapportering og analyseværktøjer til beregning af virksomheders ESG.
Du vil efter endt uddannelse:
• Kunne gennemføre relevante analyser, som danner grundlag for ESG-rapporteringen
• Kunne kortlægge, vurdere og fastlægge mål og handlinger inden for E, S og G
• Kunne formidle indholdet af ESG-rapporteringen til relevante interessenter
• Have viden om nøgletal og krav til ESG-rapportering og samarbejdspartner
Anders Thygesen, CEO hos Runi A/S, fortæller:
“ESG er kommet for at blive – og for at stå stærkest i konkurrencen styrker vi nu vores interne kompetencer! Derfor sender vi to medarbejdere på KA’s akademiuddannelse i ESG-rapportering.
Vores næste skridt på ESG-rejsen er at få integreret vores færdige produkter i CO2-beregningen. Det kræver både teknisk viden om vores produkter samt struktur og vedholdenhed i drift af vores arbejde med ESG.
Vores interne ESG-team skal sammen sikre både troværdighed, kvalitet og stabilitet i vores arbejde med ESG – derfor sender vi dem på KA’s akademiuddannelse i ESG-rapportering.”
Målgruppe
Faget er målrettet dig, som er ansvarlig for udarbejdelse af jeres virksomheds ESG-rapport.
Niveau/ECTS
Akademiniveau, 5 ECTS. Faget er en del af akademiuddannelsen Bæredygtighed og grøn omstilling.
Adgangskrav
Du skal have gennemført en relevant erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller anden uddannelse på samme niveau samt have to års relevant erhvervserfaring.
Praktiske oplysninger
Undervisningen foregår: 3/9, 17/9, 30/9 og 21/10. Eksamen: 29/10.
Sted: Erhvervsakademi Dania, Minervavej 63, 8960 Randers SØ
Pris
Kursusgebyr: 6500 kr.
(Der kan søges om refusion via Omstillingsfonden gennem Dania Erhverv)
Løntabsgodtgørelse
Der kan være mulighed for løntabs-godtgørelse via kompetencefonden jf. gældende overenskomst.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig her
Sidste frist for tilmelding er den 13. august.
Alsvej 7, DK-8940 Randers SV
Mail: ka@ka.dk
Tlf.: +45 82 132 132