Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

Arbejdstid

Arbejdstiden er et centralt tema i enhver ansættelseskontrakt og i enhver overenskomst. Derudover findes der vigtige regler om arbejdstid i arbejdsmiljølovgivningen.

Der skelnes mellem den aftalte arbejdstid, der består i den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Den aftalte arbejdstid skal fremgå af ansættelseskontrakten. Overenskomster indeholder temmelig detaljerede regler om planlægning, varsling, tillæg mm, og i overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus findes regler om arbejdstid i kapitel 5.

Er arbejdet ikke overenskomstdækket, gælder der kun ganske få begrænsninger i, hvad der kan aftales med medarbejderne. Du skal dog være opmærksom på 48-timers reglen, som opstiller et maksimum for, hvor mange timer, der må arbejdes, 11-timers reglen, som stiller mindstekrav til den daglige hvileperiode, og reglen om et ugentligt fridøgn. Disse regler gælder for alle ansatte.

Du kan læse mere om disse regler nedenfor og få svar på de oftest stillede spørgsmål.

Læs også

Steen Elkjær - advokat (L)

Er du i tvivl, så kontakt mig eller mine kolleger i juridisk afdeling.

Dir. tlf.: +45 82 132 143
Mail: steen@ka.dk

Spørgsmål & svar:

Den ugentlige arbejdstid:

Efter overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus kan der med den enkelte medarbejder aftales en fast ugentlig arbejdstid på op til 45 timer.

Der er ikke noget nedre krav, men det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvad der er aftalt. Som udgangspunkt udløser det overarbejdstillæg, hvis det aftalte timetal overskrides, medmindre der er aftalt referenceperiode, flekstid eller der i den konkrete situation udføres frivilligt merarbejde.

I henhold til lovgivningen må den samlede arbejdstid ikke overskride 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder, reglen er beskrevet andetsteds. Der gælder særlige regler for kørsel omfattet af køre-hviletidsreglerne samt landbrug under overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus.

Der er ingen nedre grænse for, hvor mange arbejdstimer der kan indgås aftale om, men det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvad der er aftalt med hensyn til arbejdstiden.

Det er naturligvis op til dig som arbejdsgiver og den pågældende medarbejder, hvilket antal timer I kan blive enige om. I den forbindelse skal det dog nævnes, at det er ulovligt at afskedige en medarbejder, blot fordi vedkommende har anmodet om eller har afslået at arbejde på deltid.

Du skal også være opmærksom på, at den ugentlige arbejdstid maksimalt kan aftales til 45 timer, jf. overenskomstens § 15, stk. 1.

En medarbejder uden fast arbejdstid har flere navne og kaldes blandt andet en tilkaldevikar eller en løst ansat.

I overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus er løst ansatte regulerede, og det gælder, at for disse medarbejdere må der ikke være aftalt en ansættelse på over 2 dage. For løst ansatte gælder overenskomstens bestemmelser på samme måde som for fastansatte.

Overenskomstens regler om anciennitet bestemmer, at anciennitet opgøres i antal dage, man har været i beskæftigelse i den pågældende virksomhed. Hvis en løst ansats arbejdstid får et større omfang – altså at medarbejderen har arbejdet mere end 8 timer om ugen i gennemsnit over 3 måneder – sal ancienniteten opgøres fra første dag som for fastansatte.

Udenfor overenskomst er den klare hovedregel, at der betales for det antal arbejdstimer, som den løst ansatte arbejder.

Hvis en løst ansat udvikler sig til at have mange arbejdstimer, skal du som arbejdsgiver være opmærksom på, at det kan udløse betaling af G-dage. Et af kriterierne herfor er, at den løst ansatte arbejder 74 timer set over 4 uger.

Hviletidsreglerne:

Arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at medarbejderne får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus giver mulighed for, at du nedsætter den daglige hvileperiode én gang ugentligt til 8 timer eller to gange til mellem 8 og 11 timer. Dette kan aftales i en lokalaftale.

I umiddelbar tilslutning til hvileperioden skal der gives et fridøgn pr. uge; altså i ugen mandag-søndag. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

I overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus kan det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog aldrig være mere en 12 døgn mellem 2 fridøgn. Det omlagte fridøgn bør så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og sådan, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til den daglige hvileperiode, der som hovedregel skal være på mindst 11 timer.

48-timers reglen er en regel i Arbejdstidsdirektivet, som fastsætter en øvre grænse for, hvor mange timer, man må arbejde. Den samlede arbejdstid må ikke overstige 48 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder. Der må altså gerne arbejdes mere end 48 timer nogle uger.

Opgørelsen sker over en 4 måneders periode efter den ansattes valg. Det betyder, at man over enhver given 4 måneders periode skal overholde kravet om, at den samlede arbejdstid ikke må overstige 48 timer om ugen i gennemsnit.

Helt generelt er det din pligt som arbejdsgiver at sørge for overholdelse af alle relevante regler, og 48 timers reglen er en af de regler. Medarbejderen har krav på en godtgørelse, hvis grænsen overskrides, og udgangspunktet for godtgørelsens størrelse er kr. 25.000.

Indenfor fagoverenskomsten for landbrug giver overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus mulighed for, at man opgør arbejdstiden over 12 måneder fremfor 4 måneder.

Planlægning af arbejdstid:

Dine medarbejdere bør selvsagt vide, hvornår de skal møde på arbejde.

Regler om vagtplaner er et klassisk tema i overenskomster. I overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus er det hovedreglen, at arbejdstiden skal være kendt 4 uger frem.

Ændring af arbejdstiden kan ske med 7 dages varsel uden, at det udløser tillæg til medarbejderne, mens senere ændring af arbejdstiden koster som ved overarbejde, hvor der betales 50% i tillæg for de første 3 timer og derefter 100%.

Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af overenskomst, er det op til parterne at blive enige om, med hvilket varsel medarbejderen skal kende sin arbejdstid.

Medarbejderen kan have for mange timer i forhold til flere regler. Hvordan du som arbejdsgiver skal forholde dig, afhænger af, hvilken regel medarbejderen har for mange timer i forhold til.

Har medarbejderen fx for mange timer i forhold til den aftalte arbejdstid, bør du tage en drøftelse med medarbejderen om afvikling af timerne og undersøge betalingen herfor. Derudover bør du sikre dig, at det bliver taget i opløbet, hvis der er optræk til, at medarbejderen igen ikke kan løse sine opgaver indenfor den aftalte arbejdstid.

Hvis de ekstra timer skyldes, at der i din virksomhed er en høj- og lavsæson, bør du overveje at aftale en referenceperiode på arbejdstiden, hvilket overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus giver mulighed for.

Du har som arbejdsgiver i almindelighed en adgang til at kræve overarbejde udført af de ansatte medarbejdere, hvis der er behov herfor. Medarbejdere under overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus har i tilfælde af overarbejde krav på et tillæg, som er beskrevet i den fagoverenskomst, som er gældende for medarbejderen.

Definitionen af overarbejde er, at arbejdet er pålagt; altså hvor du som arbejdsgiver kræver, at arbejde ud over den daglig planlagte arbejdstid bliver udført.

Dette står i modsætning til frivilligt merarbejde.

Frivilligt merarbejde er, som bestemmelsen siger, en frivillig aftale om, at medarbejderen kan arbejde mere end aftalt og i udgangspunktet alene har krav på sin aftalte løn herfor.

Såfremt medarbejderen arbejder mere end den dagligt planlagte arbejdstid, skal der være klarhed om karakteren af det udførte arbejde.

I almindelighed står du som arbejdsgiver sig bedst ved at have skriftlig dokumentation for, at det udførte arbejde har karakter af frivilligt merarbejde, hvis det er i overensstemmelse med aftalen.

Der gælder ikke et skriftlighedskrav i forbindelse med aftale om frivilligt merarbejde, men skriftlighed vil typisk være en fordel for dig som arbejdsgiver, idet den højner sandsynligheden for den rette forståelse af aftalen.

En referenceperiode er en periode på op til et år til udjævning af arbejdstiden, der fastsættes i henhold til overenskomstens § 15, stk. 2. Medarbejderen arbejder i gennemsnit det aftalte antal timer set over hele referenceperioden.

Hvis du aftaler referenceperiode, kan arbejdstiden planlægges med flere eller færre timer end den aftalte ugentlige arbejdstid uden, at det har konsekvenser. Der skal dog betales tillæg, hvis arbejdstiden overskrider periodens samlede timetal, og medarbejderen kræver de overskydende timer udbetalt.

Når der anvendes en referenceperiode, udbetales der en fast gennemsnitsløn for hver lønperiode, og tillæg for evt. overskydende timer udbetales som nævnt først ved periodens afslutning. Ved udbetaling af overskydende timer udgør tillægget 50% af den til enhver tid gældende mindsteløn i den relevante fagoverenskomst.