Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Den danske model er mere end LO

Lovforslag fra V og DF er et forsvar for den danske model, siger Karsten Høgild, direktør i KA, i tirsdagens udgave af Jyllands-Posten.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

KA-direktør Karsten Høgild taler ved en demonstration til støtte for Vejlegården den 29. juni 2012. Foto: Stefan Vase.

Den danske model er under udvikling. Og hvis ikke Folketinget går ind i et forsvar for Den danske model, risikerer den at falde til jorden. Det siger Karsten Høgild, direktør i KA til Jyllands-Posten tirsdag.

Det sker som en reaktion på, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, 3F-formand Poul Erik Skov Christensen og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen i mandagens udgave af Jyllands-Posten afviste et lovforslag fra Venstre og Dansk Folkeparti, som skulle beskytte overenskomstdækkede virksomheder mod konflikt (indtil en vis grænse).

“Som jeg læser Venstres beslutningsforslag, lægger det sig fuldstændig op ad LOs regler – bare i forhold til hele arbejdsmarkedet. Så det er mangel på respekt for de tværfaglige organisationer at forkaste det uden videre,” siger Karsten Høgild til Jyllands-Posten.

Han gør i avisen opmærksom på, at Krifa, som er KAs overenskomstpart, ikke kunne holde til at indgå en overenskomst med en kortere ferie end LOs medlemmer. På den anden side kunne KA ikke holde til at lægge en højere mindsteløn end DA.

KAs direktør mener, at afvisningerne alene handler om at bevare LOs magt.

“Det handler om magten på arbejdsmarkedet. Intet mindre. LO går efter vores medlemmer i stedet for at konflikte virksomheder uden en overenskomst,” fastslår han. Karsten Høgild frygter, at den danske model falder til jorden, hvis den danske model alene udgøres af LO og DA.

Læs hele nyheden i Jyllands-Postens erhvervstillæg tirsdag.

Del denne artikel: