Torsdag middag var Vejle på den anden ende. 3F havde bedt deres medlemmer om at møde op til en stor-demonstration. Restaurant Vejlegården og dens indehaver, Amin Skov Badrbeigi, var endnu ikke bukket under for presset fra blokadevagter og konsekvenserne af sympatikonflikten. Nu skulle det store slag slås.
Men Amin var forberedt. Han havde orienteret sit netværk, politikere, Støtteforeningen for Vejlegården, Foreningen for frit fagforeningsvalg og KA.
Én serverede pølser og brød. En anden havde taget sit mobile diskotek med. En landmand havde udstyret en stor teleskoplæsser med en træplade, hvorpå der stod “Kære politiere! Stop 3Fs destruktive adfærd nu!”
Under pladen hang et stort dannebrogsflag med teksterne: “Frit valg!”, “3F – gå nu hjem” og “3F = mafia”. Det blev alt sammen hejst op i fem meters højde. Flere håndværkere havde bestilt frokost på Vejlegården. Og en taxachauffør parkerede sin bil ved Vejlegården, selvom sympatikonflikten betyder, at han ikke må køre kunder til og fra Vejlegården. Endelig serverede KA øl og vand til alle de fremmødte.
Opbakningen fra Vejle og opland til Vejlegården var heller ikke til at tage fejl af. Et sted mellem 150 og 200 i alle aldersgrupper var mødt op for at støtte Amin og Vejlegården.
100 meter derfra begyndte 3Fere i det stille at rulle røde faner ud, mens de iagttog aktiviteterne foran Vejlegården. En af fanebærerne tog turen fra fortovet og ind på Vejlegårdens matrikel og tog to omgange rundt om den parkerede taxa, inden han ledsaget af Vejlegårdens sympatisører bevægede sig over til sine egne.
Arrangement for fuld musik
Lidt i 12 bød Amin alle sympatisører velkommen til Vejlegården med en klar opfordring:
“Opfør jer ordenligt og hold den sobre tone. Lad 3Ferne om at kaste med mudder. Det gør de så fint selv,” fastslog han.
Herefter gav han ordet til Frank Schwaner, som er en af bagmændene til Vejlegårdens støtteforening, som takkede for det flotte fremmøde, og som opmuntrede Amin til at holde fast.
Endelig fik Karsten Høgild, direktør i KA, ordet. Også han takkede alle de fremmødte for, at de ville sætte tid af til det.
“Det er dejligt, at så mange er mødt op. Det er vigtigt, hvis politikerne skal få øjnene op for dette problem: At en fagforening har lov til at konflikte en virksomhed, som i forvejen har en overenskomst,” sagde han blandt andet.
Efter talerne blev der skruet op for musikken fra det mobile diskotek, og sympatisørerne vendte sig mod 3Ferne, som var gået i gang med taler på ovre ved 3Fs bygning, hvor de havde klumpet sig sammen. Men meget ørenlyd fik de ikke, for sympatisørerne medbragte kompressorhorn, som formentlig kunne høres i det halve Vejle. Ude på vejen kørte flere personbiler og lastbiler forbi med hornet i bund og en tommel op til det noget atypiske hornorkester, der var linet op 10 meter fra 3Ferne.
Farvel til 3F
Efter at 3Ferne havde demonstreret i godt tre kvarter, stoppede musikken og Vejlegårdens DJ kunne annoncere, at han havde hørt fra “pålidelig kilde, at 3F var færdig med deres demonstration”:
“Skal vi ikke give dem en ordentlig afsked og vinke farvel til dem?”
Som sagt så gjort: Størstedelen af sympatisørerne ved Vejlegården bevægede sig over mod 3Ferne og vinkede, mens de råbte farvel og “go’ tur hjem!”
“For 3F handler det ikke om at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. For det er der styr på på Vejlegården. Det handler alene om magt.”
Karsten Høgild, direktør, KA
Efter afskeden med 3Ferne tog Frank Schwaner ordet:
“Vi vandt første runde! Og Amin, hvis der kommer en anden runde, skal vi nok være klar!”
At der var opbakning til det, kunne man straks høre: De fremmødte hujede og klappede. Og det var en tydeligt glad og overvældet Amin Skov Badrbeigi, som efterfølgende takkede for opbakningen.
Den danske model skal bevares
Karsten Høgild betragter dagen som en stor succes – i det den sender et klart signal om, at befolkningen ønsker frihed:
“Opbakningen viser, at det er en folkesag. Det er ikke kun Amin, der ønsker, at forholdene på det danske arbejdsmarked bliver ændret. Det er en stor del af befolkningen,” siger Karsten Høgild.
Det massive fremmøde betragter han også som en opbakning til Den danske model – uden tvang:
“Det handler om at bevare opbakningen. Men hvis ikke politikerne gør noget meget, meget snart, risikerer Den danske model at kollapse.”
Han tror, at det måske vil komme som en overraskelse for nogen. Men KA går faktisk ind for Den danske model:
“Det er godt, at repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler løn- og ansættelsesforhold og skriver overenskomster. Det er kernen i Den danske model. Men Den danske model er altså mere end LO og DA,” bemærker Karsten Høgild.
At 3F fortsætter konflikten mod Vejlegården, har han ikke meget til overs for:
“For 3F handler det ikke om at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. For det er der styr på på Vejlegården. Det handler alene om magt,” fastslår Karsten Høgild.