Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Det er et hårdt pres

Tirsdag skriver Jyllands-Posten om et medlem af KA, som for at undgå blokade af sin virksomhed så sig nødsaget til at underskrive en overenskomst med 3F.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Colourbox

Da direktøren for et mindre byggefirma, som har været medlem af KA siden 2005, i foråret modtog et brev fra 3F med krav om overenskomst, følte han sig chanceløs. Udsigten til en konflikt var ubærlig:

“Jeg ville ikke have min virksomhed frem i medierne. Det er ikke en god reklame. Selvom vi giver vores folk en god løn, og de er godt tilfredse, vil der altid være nogen, der siger, at vi underbetaler dem. Truslen om en blokade betyder rigtig meget psykisk. Det er et hårdt pres,” fortæller direktøren, der ønsker at være anonym, til Jyllands-Posten.

Overfor avisen giver han udtryk for, at han har det skidt med, at han bliver tvunget til at tegne en overenskomst med 3F, når han havde en overenskomst i forvejen, som sikrede ordentlig løn- og ansættelsesvilkår:

“Jeg mener, at vi lever i et frit demokrati og ikke bør tvinges ind i noget,” siger han, som forklarer overfor avisen, at han nu er medlem af to arbejdsgiverforeninger:

Han er nu medlem af Dansk Byggeri, fordi han er tvunget til det. Og han er fortsat medlem af KA, fordi “den tværfaglige forening er mere seriøs og tillidsvækkende, uden strejker og til en lavere pris”.

Læs hele artiklen i Jyllands-Posten tirsdag.

Del denne artikel: