Overenskomsterne skulle være trådt i kraft allerede 1. marts i år, og forhandlingerne har sammenlagt varet et helt år. Det er man ikke glade for i Kristelig Arbejdsgiverforening.
“Forhandlingerne er trukket alt for langt ud. Det er noget, vi på ingen måde synes er acceptabelt,” siger Karsten Høgild, direktør i KA, til avisen.dk.
I Krifa tager man situationen mere roligt.
“Vi har den holdning, at vi skal løse problemerne med dialog og ikke konflikt. Og da mæglingen ikke førte til noget, måtte vi lade voldgiften træffe afgørelsen. Men det har været uheldigt, at det var svært at få et flow i forhandlingerne. Det skal vi finde ud af at stramme op på, så det ikke tager så lang tid en anden gang,” siger Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa, til avisen.dk.