KA bakker helt op om forslaget. Særligt vil vi udtrykke tilfredshed med, at lovens titel ændres således, at foreningsfrihed gælder hele arbejdsmarkedet, og ikke som tidligere, alene er en beskyttelse mod afskedigelse p.g.a. foreningsforhold. Det finder vi helt i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, der er en sikring af både lønmodtageres og arbejdsgiveres foreningsfrihed.
Vi er yderst tilfreds med, som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at forslaget er udbredt til at sikre, at andre kollektive overenskomster eller aftaler ikke indirekte medfører en begrænsning af foreningsfriheden.
Vi opfordrer derfor til, at det tydliggøres i lovforslaget eller i de tilknyttede bemærkninger, at en virksomheds ret til frit at vælge, hvilken kollektiv overenskomst, man ønsker at være omfattet af, skal være muligt, uden efterfølgende at kunne risikere konflikter fra faglige organisationer, der via konflikter og sympatikonflikter truer en virksomheds eksistens, hvis de ikke lader sig tvinge til at tiltræde en bestemt kollektiv overenskomst.
Vi lægger her vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtaler:
- Den personlige selvbestemmelse er et væsentligt princip, når konventionen fortolkes
- Statens forpligtelser skal afbalanceres, under hensyntagen til de konkurrerende interesser mellem individet og samfundet som helhed
- Selv om individets interesse til en vis grad må underkastes gruppers interesse, indebærer demokrati ikke altid, at flertallets synspunkter skal have forrang, hvorfor der må sikres mindretallet en rimelig behandling
- De nationale myndigheder vil under nærmere omstændigheder være forpligtet til at intervenere i forholdet mellem private og vedtage passende foranstaltninger for at sikre den effektive nydelse af de rettigheder, som konventionen giver.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lægger vægt på, at der er en rimelig balance mellem hensynet til beskyttelse af klagernes interesse og behovet for at sikre fagforeningers muligheder for at beskytte medlemmernes interesse og at ingen skal frygte at miste sit eksistensgrundlag, fordi man håndhæver sin ret til at vælge frit.
Hidtidig praksis i Danmark har været, at afvejningen af den faglige interesse alene sker ud fra en faglig organisations samlede medlemstal, uden hensyntagen til, om den faglige organisation har medlemmer beskæftiget på virksomheden.
Det er værd at bemærke, at Domstolen lægger vægt på, at den faglige organisation skal varetage medlemmers interesse, og ikke deres egen organisationsinteresse.
Ofte ser vi i de konflikter, hvor et LO forbund ønsker at tvinge en virksomhed til at underskrive en overenskomst, selvom de allerede er omfattet af en anden kollektiv overenskomst, at den faglige organisations medlemmer end ikke ønsker at følge opfordringen til konflikt. I disse situationer er det tydeligt, at det ikke er medlemmernes interesse, som den faglige organisation varetager, men alene deres eget ønske om at fastholde magten.
Samtidig må vi fastslå, at en faglig organisation fortsat kan varetage deres medlemmers interesse, selvom retsgrundlaget er en overenskomst med et andet forbund.
Historien beviser, at hvis den enkelte virksomhed benytter sin frie ret til at vælge sin tilknytning til en arbejdsgiverforening, er der stor risiko for at miste sit eksistensgrundlag. Derfor har mange virksomheder gennem tiden følt sig tvunget til at underlægge sig en LO overenskomst, hvilket efter vores opfattelse er et klart brud på konventionens artikel 11.
Til sidst skal vi udtrykke stor tilfredshed med, at Beskæftigelsesministeren med lovforslaget fastslår, at arbejdsgiveres- og lønmodtageres erhvervsmuligheder ikke må begrænses via deres medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.
Gennem de 75 år, hvor Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) har eksisteret, har vores medlemmer gang på gang måttet konstatere, at konflikter og sympatikonflikter har begrænset deres erhvervsmuligheder. Det har medført, at mange virksomheder har valgt at blive udmeldt af KA og indmeldt i en anden arbejdsgiverforening. Som eksempler herpå kan det nævnes, at Lego og Grundfos tilbage i 60’erne blev tvunget til denne flytning.
Andre virksomheder vælger at bøje nakken og underskrive en tiltrædelsesoverenskomst, for at sikre deres virksomheds overlevelse.
Vi ser derfor frem til, at lovforslaget kan være med til at sikre den reelle foreningsfrihed på hele det danske arbejdsmarked.