Da der natten til den 21. december udbrød brand på Restaurant Vejlegården i Vejle, skete der noget med Amin Skov, som måske forandrer ham for altid. Det blev en voldsom kulmination på et dramatisk år, som får konsekvenser for Amins måde at arbejde på, restauranten og måske også konflikten.
Et hårdt slag for familien
Hvordan har du det efter det, der er sket i julen?
“Træt, udmattet. To timers samtale og arbejde føles som en hel marathon.”
Hvordan har den forgangne måned været?
“Den har været… Jeg vil være ærlig og sige, at der gik en uge eller 10 dage, før det gik op for mig, hvad der var sket. Indtil da var jeg bare træt af alt det sygehus og respirator. Men så kom jeg hjem og hverdagen kom snigende. Så går det op for én, hvad der er sket. Det var også derfor, at jeg måtte bide i det sure æble og sige, at jeg havde brug for noget hjælp. Jeg kunne ikke klare det selv. Og så fik jeg samtaler med en krisepsykolog.”
Vil du sige noget om, hvordan din familie og dine børn har reageret på det, og hvor de er i dag?
“Det har været et stort chok. Reaktionen er kommet i faser. Alle reagerede ikke med det samme og på en gang. Det var også derfor, at vi valgte at holde ro omkring familien i adskillige uger. Mange mener, at jeg har en forpligtelse til at sige noget i medierne. Nej, min familie kommer først. Og før den offentlige nysgerrighed! Derfor valgte vi for vores skyld og for vores børns skyld at trække os tilbage og forsøge at få etableret en normal hverdag.”
“Jeg må også ærligt indrømme, at jeg ikke havde lyst til at bryde sammen foran et kamera. Og det var sket, hvis jeg havde givet interview de første uger. Jeg skulle græde ud ved familien først. Jeg synes, at jeg er blevet jokket nok på, og derfor havde jeg ikke lyst til at bryde sammen i fjernsynet.”
En anden hverdag, en anden Amin
Kan du se dig selv arbejde på Vejlegården igen og få en hverdag?
“Det kan jeg godt. Men det bliver… Lige nu er jeg ikke så meget dernede. Kun hvis der er nogen, der skal lukkes ind, eller hvis det er et vigtigt møde. Lugten… Det giver mig dårlige associationer. Jeg kan godt se mig og personalet dernede. Men det bliver på andre præmisser, det bliver helt anderledes. Jeg gik i forvejen højt op i sikkerheden… Men det er nu flyttet op på et helt andet plan.”
Kommer branden til at få en betydning for din lyst til fortsat at stå op imod 3F i den kamp, som formentlig fortsætter, når restauranten genåbner?
“Det er jeg ikke færdig med at spekulere på. Både Maria (Amins samlever) og jeg har talt meget om det. Et eller andet sted er familiens og mit liv det vigtigste. Og man kunne bare meget farverigt sige: ”Fuck det lort! Lad os komme videre!” Men det er svært at give op på grund af det.”
Det bliver en anden Amin, der vender tilbage til Vejlegården?
“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at denne oplevelse ikke har ændret mig. For det har den. Fundamentalt er jeg forandret på mange områder. Men før jeg kommer i gang igen, ved jeg ikke hvor meget eller hvor lidt, jeg er blevet forandret. Jeg ser frem til at komme i gang, så jeg kan finde mig selv: Kan jeg? Kan jeg ikke?”