Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Farvel: Ledelse tager tid og bør prioriteres

65 års liv og mere end 20 år som coach for ledere sætter sine spor for Bent Jakobsen, som efter godt fem år i KAH går på pension.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

For mange på arbejdsmarkedet er en 65 års fødselsdag en skæringsdag. Også for Bent Jakobsen, som blev 65 den 10. maj, og som har arbejdet som ledelsesrådgiver i KA siden 2007. Og for Bent blev fødselsdagen anledningen til at bytte et aktivt arbejdsliv ud med et mindst lige så aktivt pensionistliv.

Han forklarer selv årsagen til sit punktum således:

“Det giver mig mulighed for at bestemme noget mere over min tid. Jeg vil ikke stoppe med det, jeg gør. Jeg vil have mere tid til andre ting. Jeg vil gerne fortsat rådgive ledere, for jeg mener, at jeg har fået nogle kompetencer til det.”

Noget af den tid, han får, skulle gerne gå med at skrive bøger og bidrag til andres bøger. Blandt andet drømmer han om en opdateret og nyskrevet version af Tillidsskabende ledelse, som udkom i 2003 og har været grundbogen på mange af de seminarer, som Bent – og senere Niels Albinus – har holdt for ledere i KAs og KA Plejes medlemsvirksomheder.

“På et eller andet tidspunkt skal man stoppe. 65 år er en meget fin grænse, og jeg har stadig lidt energi tilbage,” siger han med det karakteristiske store smil.

Ledere holder igen
Hvad har været højdepunkter i din tid i KAH?

“Der har været mange højdepunkter, og jeg kan derfor ikke udpege én enkelt. For mig er højdepunktet at komme ud i en virksomhed og sidde der sammen med lederen – og finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe ham og støtte ham. Og opleve, hvordan han suger til sig. Han ved, at han har brug for at blive en bedre leder, og han har brug for viden.”

Er der kommet større eller mindre fokus på, at ledere går ud og spørger om hjælp til at blive bedre ledere?

“Det er blevet mere almindeligt end for 20 år siden.”

Bent forklarer, at det er 21 år siden, at han gav sig i kast med rådgivning af ledere, og derfor har han kunne iagttage en bemærkelsesværdig udvikling:

“Der er sket noget. Men det er stadig en udfordring i mindre virksomheder. Ledere skal jo forstå, at det er legalt og godt at få støtte udefra. At det er i orden at få en udefra til at se på virksomheden og inspirere lederen. Det er mest tiden, der afgør det.”

Er lederne bange for, at det ikke vil kunne give virksomheden et afkast, eller hvad er det, der holder folk tilbage?

“Det er jo et spørgsmål om prioritering. Lederens arbejdsdag er optaget af alt muligt andet end ledelse, og så får de ikke prioriteret at sætte fokus på ledelse. Og det er ærgerligt, siger han med et overbærende smil.”

Læs et længere interview med Bent Jakobsen i næste nummer af KA Ajour, som udkommer medio juni.

Del denne artikel: