I Arbejdsgiverforeningen KA, der repræsenterer mere end 1.400 primært små- og mellemstore virksomheder, fik vi næsten kaffen galt i halsen, da vi forleden i Berlingske kunne læse, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke regner mennesker i fleksjob som værende en del af det danske arbejdsmarked, men tværtimod omtaler fleksjobberne som mennesker vi har sendt helt ud af arbejdsmarkedet ”på forskellige sygeordninger”.
Vi betragter på ingen måde fleksjobordningen som en sygeordning. Tværtimod. For naturligvis er de mange danskere, der arbejder i et fleksjob fuldstændigt lige så uvurderlig en del af det arbejdende fællesskab som alle os, der arbejder 37 timer eller mere om ugen.
Jeg synes, det er stærkt bekymrende, at Dansk Arbejdsgiverforening åbenbart har blikket så stift rettet mod Excel-arkene og bundlinjen, at de helt har mistet blikket for det enkelte menneske, som gemmer sig bag tallene.
Vi ved fra flere af vores mere end 1.400 medlemsvirksomheder, at mennesker i fleksjob er en uvurderlig del af det arbejdende fællesskab og hver dag gør en kæmpe forskel sammen med virksomhedernes øvrige medarbejdere. Derfor samarbejder vi blandt andet med interesseorganisationen Ligeværd om at inspirere endnu flere virksomheder til at ansætte flere, ikke mindst unge, med særlige behov rundt omkring på arbejdspladserne.
I stedet for at stemple en del af det arbejdende folk som nogen, der er parkeret uden for arbejdsmarkedet på forskellige sygeordninger, burde Dansk Arbejdsgiverforening i stedet glæde sig over, at også mange af deres medlemsvirksomheder har ansat fleksjobbere til glæde og gavn, både for den enkelte fleksjobber, men så sandelig også for virksomheden og for samfundet.
Fleksjobordningen er ikke en passiv parkering af mennesker uden for arbejdsmarkedet, men derimod en unik mulighed for, at også mennesker med begrænsninger i arbejdsevnen, kan blive en del af det arbejdende fællesskab. Det burde en stor organisation som Dansk Arbejdsgiverforening være med til at tale op og ikke ned.