Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Forhandlinger om ny overenskomst mellem KA og Krifa fortsat i gang

KA og Krifa har fortsat ikke kunnet opnå enighed på de fagområder, der indtil nu er forhandlet. Onsdag venter forhandlinger om de sidste to fagområder.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Colourbox

Karsten Høgild, direktør i KA, udtaler:

»Der arbejdes fortsat på at finde en forhandlingsløsning i de igangværende overenskomstforhandlinger. Da det ikke lykkes at opnå enighed på industriområdet, har parterne forhandlet de resterende fagområder for om muligt at opnå et gennembrud i forhandlingerne. Det lykkes desværre heller ikke. Onsdag forhandles de to sidste fagområder.«

»Uenigheden består hovedsageligt om, hvor meget overenskomstens mindsteløn og tillæg skal reguleres med i en kommende overenskomstperiode.«

»Efter onsdag skal parterne mødes med mæglingsmanden, der skal forsøge at bringe parterne sammen. Lykkes det heller ikke, er det mæglingsmandens opgave at udarbejde et samlet forligsskitse for de områder, hvor parterne ikke er nået til enighed. Vi forventer at en evt. forligsskitse kan ligge klar primo april måned.«

»Når en sådan skitse foreligger, skal overenskomstparterne stemme om forligsskitsen. I KA vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne skal stemme om den samlede forligsskitse. Stemmer begge parter ja til skitsen, er den nye overenskomst pr. 1. marts 2015 vedtaget.«

»Uenigheden består hovedsageligt om, hvor meget overenskomstens mindsteløn og tillæg skal reguleres med i en kommende overenskomstperiode.«

Karsten Høgild, direktør, KA

»Hvis enten KA eller Krifa afviser forligsskitsen, skal overenskomstfornyelsen ske ved en voldgift. Begge parter er forpligtet til at følge en afgørelse fra voldgiften, hvorfor ingen af parterne skal stemme om resultatet.«

»Vi er kede af, at det endnu ikke er lykkes at nå til enighed om en overenskomstfornyelse. Vi håber ikke, at det giver for store udfordringer ude hos jer medlemmer, men når man som forhandlere ser meget forskelligt på nogle ting, kan det være svært at nå til enighed. Det må vi acceptere, men så er vi tilfredse med, at vi har et system, der sikrer disse situationer, så der uanset parternes holdning, kan ske en fornyelse af den kollektive overenskomst. Historisk set er et heldigvis yderst sjældent, at vi har været i denne situation.«

»Har I medlemmer spørgsmål eller kommentarer til situationen, er I selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.«

Del denne artikel: