Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

KA fordobler antallet af landbrugs-medlemmer

KA har nu 150 landbrugsmedlemmer. Det er en fordobling på bare ét år.

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

Foto: Lars Salomonsen

Arbejdsgiverforeningen KA har i løbet af det seneste år fordoblet antallet af landbrugsmedlemmer, så der i dag er 150. Det kan man læse i torsdagens udgave af LandbrugsAvisen.

“Landbrug har ikke haft tradition for overenskomst, men de er ved at have en størrelse, så de ser sig selv som en virksomhed, og så kommer det,” siger KA-direktør Karsten Høgild til avisen.

I det seneste nummer af KAs magasin VÆRDI kan man læse, hvordan 3F kører en aggressiv kampagne for at få landmændene til at tegne overenskomst med 3F.

Konkret opsøges den enkelte landmand af fagforbundet med det budskab, at han skal tegne overenskomst med 3F, ellers risikerer han konflikt. Selv landmænd, der allerede har en anerkendt overenskomst, får den umisforståelige besked.   

I LandbrugsAvisen fortæller kartoffelavler Jan Nørgaard, hvordan han sidste efterår følte sig tvunget til at tegne overenskomst med 3F.

“De var noget hårde i spyttet, og jeg synes, jeg blev presset til det,” siger Jan Nørgaard til avisen. 

Del denne artikel: