Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

KA i vækst trods LOs trusler

Medlem nr. 1000 fejres ved generalforsamlingen i Aalborg den 6 marts 2009.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Sidste års trusler fra LO-forbundene om atomkrig har øjensynligt ikke skræmt virksomhedsejere fra at organisere sig i KA, der i 2009 kan fejre, at medlem nr. 1000 er trådt ind i folden.

I de turbulente dage i marts 2008, hvor LO talte dunder mod KA, var man i organisationen bekymret for medlemmernes sikkerhed, og for deres reaktion på konflikten. I virkeligheden var der dog kun ´et medlem, der meldte sig ud på baggrund af truslerne.

“Vi er naturligvis glade for medlemstilgangen. Faktisk har den megen medieomtale givet en del henvendelser fra virksomheder, som ønsker at blive meldt ind i KA for at få en overenskomst,” siger direktør Karsten Høgild.

Set i den optik har LO´s trusler været med til at rette opmærksomheden mod vigtigheden af at have en overenskomst – og at være organiseret i en arbejdsgiverforening – og det nyder KA også godt af.

I år afholdes generalforsamlingen i en anderledes rolig stemning, hvor KA uden trusler om blokade kan fejre, at medlemstallet for første gang er over 1000.

“KA´s bestyrelse vedtog i 2003 en strategi for at øge kundskab, kendskab og medlemskab til KA og det er med tilfredshed, vi kan konstatere, at den strategi nu er forvandlet til et konkret resultat,” siger Karsten Høgild.

Del denne artikel: