Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

KA-medlem modtager social pris

TUBA - et selskab under Blå Kors - modtog i weekenden Kronprinsparrets sociale pris 2014. TUBA rådgiver unge, der er vokset op i familier med alkohol- og stofproblemer.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Colourbox

I weekenden uddelte Kronprinsparret en kulturpris, en stjernedryspris og en socialpris.

Kronprinsparrets Sociale Pris gik til TUBA, som er en selvstændig organisation, ejet af Blå Kors Danmark – begge organisationer er medlemmer af KA.

TUBA tilbyder gratis hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier, hvor der har været problemer med alkohol- og stofproblemer. TUBA rådgiver gennem 13 afdelinger spredt ud over hele landet.

Kronprinsparret forklarede, at TUBA skulle have hæderen, fordi organisationen gør en “uvurderlig indsats”:

“Med terapi, råd og vejledning gør TUBA en uvurderlig indsats for de unge, som er børn af alkoholikere. TUBA tilbyder disse unge et fællesskab med andre, som ved lige præcis, hvordan de har det, fordi de selv er vokset op i familier, hvor alkoholmisbrug har præget hverdagen. I TUBA får de unge den opmærksomhed fra omsorgsfulde vokse, som mange ikke har oplevet i hjemmet.”

Blå Kors: Anerkendelsen betyder meget

Hvad betyder prisen for jer?

“Det er først og fremmest en stor anerkendelse, at Kronprinsparrret og Bikubenfonden har valgt at pege på TUBA som værdig til at få årets sociale pris. Det tilsiger, at arbejdet har den værdi og kvalitet, som det fordrer for at kunne få sådan en pris,” siger Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors, hvor TUBA hører under.

Kan I bruge prisen til noget?

“Prisen er på 500.000 kroner, og det er altid en god ting at få i budgettet til at gøre godt med som sådan. Men det er anerkendelsen, vi er allermest glade for,” bemærker Christian Bjerre.

Del denne artikel: