Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

KA optager nu associerede medlemmer

Flere og flere arbejdsgivere og arbejdstagere aftaler nu indbyrdes ansættelsesvilkår - uden om overenskomster. Det tager Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) konsekvensen af og åbner op for associerede medlemmer.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Lars Salomonsen

En bevægelse er i gang på det danske arbejdsmarked. Stadig flere arbejdsgivere og arbejdstagere aftaler i al mindelighed indholdet og betingelser i ansættelseskontrakter – uden at skele til overenskomster. Og den udvikling vælger Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) nu at følge ved at åbne op for medlemskab uden overenskomst, et såkaldt associeret medlemskab.

“Arbejdsgivere udvikler sig i takt med arbejdsmarkedet, som bevæger sig fra kollektive aftaler til individuelle aftaler. Men arbejdstagerne har stadig en fagforening i ryggen. Arbejdsgivere uden overenskomst har ingenting. Derfor tager KA dette initiativ,” udtaler Karsten Høgild, direktør i KA.

Virksomheder uden overenskomst er på bar bund
Ved at KA nu åbner op for associerede medlemskaber, får virksomheder også et reelt alternativ til at stå alene, når det gælder ansættelse, afskedigelse og meget andet, der kommer forbi en leders og mellemleders bord:

“Arbejdsgivere efterspørger arbejdsgiverorganisationer, hvor de kan få råd og vejledning om ansættelsesforhold. Og gruppen af arbejdsgivere, som ikke i forvejen har en overenskomst, er voksende,” vurderer Karsten Høgild.

Tilbuddet om associeret medlemskab gælder dog kun virksomheder, som ikke i forvejen har en overenskomst, fastslår Karsten Høgild:

“Vi betragter overenskomster som et godt værktøj og en god ramme i håndteringen af medarbejderes løn og ansættelsesforhold. Men vi anerkender samtidig, at mange virksomheder og ansatte er i stand til at aftale tingene selv. Og dem vil vi gerne tilbyde en god rådgivning.”

Et arbejdsmarked i udvikling
Baggrunden for initiativet er, at der har været en bevægelse i gang over mange år. En bevægelse, som gradvist har begrænset behovet for overenskomster:

“Der er en udvikling i gang på det danske arbejdsmarked. Fra industrisamfund til vidensamfund. Fra kollektive aftaler til individuelle aftaler. Men der er stadig behov for arbejdsgiverorganisationer, som kan bistå virksomheder med rådgivning og netværk,” mener Karsten Høgild.

Del denne artikel: