Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

LO, konflikttruslen og frisørsagerne

Hvad er op og ned i sagen? Vi giver overblikket her.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

LO’s formand Harald Børsting har i weekenden den 23.-24. februar 2008 udmeldt, at han på et hovedbestyrelsesmøde i LO den 29. februar 2008 vil anmode bestyrelsen om mandat til at iværksætte en “totalkonflikt” mod samtlige Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder. Baggrunden for anmodningen er en række frisørkæders udmeldelse af Dansk Frisørmesterforening og efterfølgende opsigelse af overenskomsten mellem Dansk Frisørmesterforening og Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund (frisøroverenskomsten).

Kort om sagens baggrund
Ved sin afgørelse af 11. januar 2006 i sagen Rasmussen m.fl. mod Danmark fastslog den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at eksklusivaftaler er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 11. Som følge heraf kunne den hidtil gældende gensidige eksklusivbestemmelse i overenskomsten mellem Dansk Frisør-mesterforening og Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund ikke længere opretholdes.

De i sagen omfattede frisørkæder påbegyndte derfor i foråret 2006 en procedure, der skulle frigøre dem fra medlemskabet af Dansk Frisørmesterforening samt frisøroverenskomsten. Dette skyldtes, at reglerne i frisøroverenskomsten efter frisørkædernes opfattelse var baseret på den “lille frisør” med 1-2 ansatte, og derfor umuliggjorde en fornuftig og hensigtsmæssig drift af større frisørsaloner.

Frisørkæderne opsagde derfor deres medlemskab af Dansk Frisørmesterforening med 6 måneders varsel til udløb med udgangen af 2006, og opsagde herefter i november 2006 frisøroverenskomsten med tre måneders varsel samt fremsatte varsler med henblik på iværksættelse af frigørelseskonflikt (lockout) til ikrafttræden i marts 2007.

Ved Arbejdsrettens dom af 28. marts 2007 blev de respektive frisørkæder idømt en bod, idet Arbejdsretten fastslog, at frisørkæderne havde begået overenskomstbrud, da de ikke var berettiget til at opsige overenskomsten samt iværksætte en efterfølgende konflikt.

Arbejdsretten begrundede resultatet med, at frisørkæderne på opsigelsestidspunktet i efteråret 2006 fortsat var medlemmer af Dansk Frisørmester-forening, og at det derfor alene var Frisørmesterforeningen, der kunne opsige overenskomsten. Som følge heraf blev de iværksatte lockouter ligeledes kendt ulovlige, da frisøroverenskomsten ikke var lovligt opsagt. Frisørkæderne var samtidig blevet medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening pr. 1. marts 2007.

I april 2007 opsagde de respektive frisørkæder herefter frisøroverenskomsten på ny til udløb den 31. juli 2007, da de nu ikke længere var medlemmer af Dansk Frisørmester-forening. Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund samt LO gjorde indsigelser mod de fremsendte opsigelser, og indsigelserne blev behandlet på et fællesmøde den 8. maj 2007.

Frisørkæderne indgav herefter klageskrift til Arbejdsretten den 30. maj 2007, hvor der nedlages påstand om, at LO skulle anerkende at opsigelserne var lovlige. LO anerkendte herefter ved et brev af samme dato, at frisørkæderne lovligt havde opsagt overenskomsten.

For at komme endeligt ud af overenskomsterne er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at opsige dem, idet der skal noget mere til, nemlig iværksættelsen af en såkaldt “frigørelseskonflikt” (lockout). Som følge heraf var frisørkæderne derfor nød til at varsle lockout, hvilket skete i starten af juli 2007 til ikrafttræden den 1. august 2007.

LO gjorde indsigelse mod lockoutens lovlighed og henviste til, at nogle af de enkelte frisørselskaber angiveligt skulle have forsøgt at få medarbejderne til at melde sig ud af Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund. På et såkaldt fællesmøde accepterede frisørkæderne efterfølgende at udskyde lockoutens ikrafttræden, indtil Arbejdsretten havde taget stilling til spørgsmålet om de påståede organisationsfjendtlige handlinger.

Ved Arbejdsrettens dom af 12. februar 2008 blev 4 frisørselskaber idømt bod for at have udvist organisationsfjendtlig adfærd i strid med LO-DA Hovedaftalens § 1 ved at have søgt at påvirke medarbejdernes organisationsmæssige tilhørsforhold forud for den i starten af 2007 varslede lockout. De dømte selskaber udgør således kun 4 virksomheder ud af de i alt 32 frisørvirksomheder og frisørsaloner, der er og har været omfattet af sagen.

Arbejdsretten afsiger den 13. marts 2008 dom i den sidste del af sagskomplekset, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de i juli 2007 fremsendte lockoutvarsler er lovlige, og om lockouten kan etableres med frigørende virkning på trods af de uretmæssige forsøg på at få medarbejderne til at melde sig ud af Frisør- og Kosmetikerforbundet.

Hvorfor iværksættes lockouten?
Baggrunden for, at de berørte frisørkæder har varslet lockout mod de medarbejdere, der er medlemmer af Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, skyldes ene og alene, at denne procedure er den eneste måde, hvorpå frisørkæderne kan frigøre sig endeligt fra den tidligere opsagte frisøroverenskomst. Kravet om iværksættelse af lockout er fastslået i § 7 i Hovedaftalen mellem LO og DA.

Det har ligeledes været fremme, at lockouten er begrundet i et ønske om at tvinge de pågældende medarbejdere ud af Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund. Dette er ikke korrekt.

Lockouten iværksættes som nævnt udelukkende som følge af særlige procedureregler inden for LO og DA systemet, og har ingen betydning for medarbejdernes ret til at være medlemmer af den faglige organisation, de selv måtte vælge. Når konflikten er overstået vil eventuelt lockoutede medarbejdere, der er medlemmer af Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund kunne genindtræde i deres stillinger og fortsætte under samme løn- og arbejdsvilkår som deres kollegaer.

Hvad er KA’s rolle i sagen?
Kristelig Arbejdsgiverforening har på intet tidspunkt – hverken direkte eller indirekte – opfordret frisørkæderne til at forsøge at påvirke medarbejdernes organisationsforhold. En sådan tanke strider direkte imod alt, hvad Kristelig Arbejdsgiverforening altid har kæmpet for; nemlig individets frie ret til selv at træffe sine egne valg.

Der er intet faktuelt i sagen, der understøtter, at Kristelig Arbejdsgiverforening skulle have udvist en sådan adfærd, og Kristelig Arbejdsgiverforening har da heller ikke på noget tidspunkt været part i de af LO anlagte sager omkring overenskomstbrud og organisationsfjendtlige handlinger.

Hvorfor protesterer kristelig arbejdsgiverforening mod en LO-konflikt mod alle medlemmer?
Kristelig Arbejdsgiverforening er fuldt ud indforstået med, at Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund og andre forbund under LO – iværksætter kollektive kampskridt i form af strejke, sympatistrejke og blokade efter gældende regler mod de berørte frisørkæder til støtte for deres krav om overenskomst.

Kristelig Arbejdsgiverforening har alene tilkendegivet, at vi finder det fuldstændig urimeligt, såfremt LO iværksætter en generel sympatikonflikt mod vores 1000 medlemmer alene som følge af en lockout af 9 frisører og et samtidig overenskomstkrav mod nogle frisørsaloner. Det er vores opfattelse, at en sådan totalt omfattende sympatikonflikt vil mangle proportionalitet mellem det mål, der søges opnået, og de skadevirkninger konflikten har for et stort antal virksomheder og deres medarbejdere.

Endvidere er en sådan generel sympatikonflikt ikke egnet til at påvirke konflikten mellem frisørkæderne og Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund. Det er således vanskeligt at se, hvorledes manglende levering af benzin til en tankstation i Vejle skal kunne presse en frisør i København eller Herning til at indgå en ny overenskomst.

Derfor protesterer vi.

Del denne artikel: