Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Nemt og gratis: KAs online APV letter arbejdet

Erfaringerne med iAPV er positive, så det er bare med at benytte det gratis tilbud, lyder det fra en af de deltagende virksomheder.

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

Foto: Colourbox

Det er gratis, sparer tid og let at håndtere.

Vi taler om iAPV, internetbaseret arbejdspladsvurdering, som KA og KA Pleje lancerede i begyndelsen af året.

Tilbuddet gælder samtlige medlemmer, og de første virksomheder har gjort sig de første erfaringer med systemet.

En af virksomhederne er Worm, og her har mødet med iAPV været en positiv oplevelse.

“Det fungerer rigtig godt. Det har gjort, at vi ikke selv har skullet spekulere på at lave setuppet, som vi har tidligere har gjort med APV. Det er nemt at bruge, så jeg vil anbefale, at andre virksomheder benytter det,” siger ejer Egon Worm.

Rolf W. Jørgensen, KA og KA Plejes ledelses- og HR-konsulent, genkender det positive billede af iAPV.

“Vi er kommet godt i gang med en række virksomheder, og der er plads til flere. Man skal bare tage fat i os, så hjælper vi folk godt i gang,” siger han.

Nemt at bruge
Loven siger, at alle virksomheder skal lave en arbejdsmarkedspladsvurdering (APV) mindst hvert tredje år. Det er her, at iAPV kommer ind i billedet.

Systemet er nemt at bruge. Lige så snart medarbejderne har fået en mail med link til vurderingen, kan man få et godt overblik over hele processen.

Systemet kan sættes op, så det automatisk rykker for svar. Når data er indsamlet, kan man se, hvor der er noget at komme efter.

“Det er nemt at arbejde med. Når man har brugt systemet en enkelt gang, er det meget let at benytte de muligheder, det giver,” siger Rolf W. Jørgensen.

iAPV er bygget op, så de personer, der har ansvaret i virksomheden, automatisk får at vide, når der skal gøres noget – for eksempel igangsætning eller opfølgning på et punkt i handlingsplanen.

Prioriteringen af hvilke ting, der skal fokuseres på, foretages direkte i systemet af virksomhedens administrator, og derefter kan man generere handlingsplaner med nogle få klik.

Systemet kan også bruges til at lave en trivselsundersøgelse på den enkelte virksomhed. 

KAs medlemmer tæller adskillige brancher og dertil kommer KA Pleje.

“Der er standarder til den enkelte branche, og det er desuden muligt at tilpasse eller udvikle egne standarder helt fra bunden af,” siger Rolf W. Jørgensen.

Del denne artikel: