Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Ny bog beskriver frihedskampen på arbejdsmarkedet

”Det frie valg - Kristelig Arbejdsgiverforening gennem 90 år” er skrevet af historiker Lars Christensen og beskriver frihedskampen på arbejdsmarkedet. Bogen udkommer Grundlovsdag.  

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

“Det overrasker mig, at man fra fagbevægelsens side stadig bruger så mange kræfter på at bekæmpe organisationer, der ikke er en del af samarbejdet mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening. Det er en kamp, der foregår på alle planer,” siger historiker og forfatter Lars Christensen.

Han har skrevet bogen ”Det frie valg – Kristelig Arbejdsgiverforening gennem 90 år”, som udkommer Grundlovsdag. Bogen udgives i samarbejde med Kristeligt Dagblads Forlag.

Bogen handler ikke kun om KAs udvikling – den fortæller også om kampen for det frie valg på arbejdsmarkedet gennem de seneste 90 år.   

Den fortæller om Restaurant Vejlegård-sagen, der ryddede forsiderne, og om KAs dramatiske brud med Krifa. Læserne kommer med bag kulisserne i forløbet, der førte til den sensationelle overenskomst mellem FOA og KA Pleje.

“Da fagbevægelsen og Socialdemokratiet havde opnået retten til at organisere sig, smækkede de døren og sagde: Foreningsfriheden skal kun gælde os. De kristelige skal ikke have lov til at organisere sig. Det er et mærkeligt paradoks. Man kæmper for at opnå en frihed, og når den er opnået, afskærer man andre fra samme rettighed.”

Lars Christensen, historiker og forfatter

Bogen beskriver et særpræget møde mellem KAs top og Mette Frederiksen, der på det tidspunkt var beskæftigelsesminister. Den skildrer, hvordan Lego blev tvunget til at tegne overenskomst med fagbevægelsen, selv om virksomheden som KA-medlem allerede var omfattet af en anden overenskomst.

Bogen dokumenterer, hvordan fagbevægelsen fuldstændig ændrede holdning til foreningsfrihed, da den havde sit på det tørre.

“Da fagbevægelsen og Socialdemokratiet havde opnået retten til at organisere sig, smækkede de døren og sagde: Foreningsfriheden skal kun gælde os. De kristelige skal ikke have lov til at organisere sig. Det er et mærkeligt paradoks. Man kæmper for at opnå en frihed, og når den er opnået, afskærer man andre fra samme rettighed,” siger Lars Christensen.

Bog markerer jubilæum
Det er Arbejdsgiverforeningen KA, der har taget initiativ til bogen, som er med til at markere foreningens 90 års jubilæum her i 2021.

KA har godt 1200 medlemsvirksomheder, og det er det højeste antal nogensinde.

“Vi ønsker med bogen at bidrage til, at politikere og organisationer indser vigtigheden af at sikre et mangfoldigt arbejdsmarked, hvor vi evner at favne forskellene – og ser potentialet i hinandens forskelligheder,” siger KA-direktør Karsten Høgild og tilføjer:

“Et moderne arbejdsmarked bør være kendetegnet ved aftalefrihed og organisationsfrihed, hvor de store fagforeninger ikke har magt til at bestemme over alle andre, blot fordi de er størst. Sådan er det desværre ikke altid i dag. Det skal være legitimt at have en anden holdning til arbejdsmarkedet om, hvordan arbejdsgivere og medarbejdere kan samarbejde til fælles bedste,” siger han.

Bogen kan købes her.

Del denne artikel: