Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

ProLøn og KA forstærker samarbejdet

ProLøn og KA har i 12 år samarbejdet om at tilbyde KAs medlemmer et af landets bedste lønsystemer. Det samarbejde bliver nu forstærket med lønsystemet KA-Løn. Og derfor tilbydes alle KA-medlemmer, som skifter til KA-Løn, fire måneder gratis lønkørsel.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Colourbox

Arbejdet med at administrere løn for sine medarbejdere skulle gerne være en overkommelig opgave. Men det er det ikke nødvendigvis. Derfor samarbejder KA med ProLøn om at udvikle det bedste lønsystem for små og mellemstore virksomheder.

Derfor introducerer ProLøn og KA nu lønsystemet KA-Løn, der bygger ovenpå de mange års erfaringer, som ProLøn har med at administrere løn for tusindvis af virksomheder.
Introduktionen fejres med fire måneders gratis lønkørsel for alle KA-medlemmer, der skifter til ProLøn i dag (eller allersenest januar 2017).

“Vi anbefaler KA-Løn, fordi vi betragter det som det bedste lønsystem for små og mellemstore virksomheder. Først og fremmest fordi ProLøn har udviklet KA-Løn, så det er overskueligt og nemt at gå til. Samtidig er KA-Løn utroligt fleksibel. Endelig er det fuldt og helt integreret med KAs overenskomst. Det giver arbejdsgiveren en tryghed uden lige fordi man er sikker på, at alle satser og tillæg er korrekte,” siger Karsten Høgild, direktør i KA.

Mange KA-medlemmer bruger allerede KA-Løn i dag. Eksempelvis VVS Eksperten, hvor lønadministrator Camilla Sophia Hansen skriver følgende:

”Reglerne kan være ret indviklede. Og jeg har et par gange oplevet at blive ringet op af ProLøn, fordi de har fanget et eller andet i en ferieafregning. Det er meget betryggende og sparer mig for en masse bøvl. Samarbejdet er rigtig godt, og er jeg i tvivl, kan jeg altid få hjælp.”

Del denne artikel: