Regeringen og SKAT vil sort arbejde til livs. Derfor har skatteminister Thor Möger Pedersen i dag, onsdag, bedt Folketinget om at behandle et lovforslag, som skal give SKAT øgede beføjelser til blandt andet at kunne foretage kontrol på privat ejendom uden forudgående retskendelse.
Og det er et angreb på grundlæggende rettigheder, mener Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i tænketanken CEPOS:
“Den private ejendomsret er en grundlovsbeskyttet rettighed. Og det kræver derfor tungtvejende hensyn og argumenter, hvis man skal tilsidesætte Grundlovens § 72. De argumenter har skatteministeren endnu ikke fremlagt,” fastslår Henriette Kinnunen.
Borgerne frem for administrative hensyn
Henriette Kinnunen har nærstuderet de 68 spørgsmål fra Folketingets medlemmer, som skatteministeren har fået. Og i besvarelserne har ministeren ifølge CEPOS givet udtryk for, at SKAT tydeligvis ikke har afprøvet de muligheder, der allerede er for at indhente en retskendelse med henblik på kontrol på privat ejendom.
“Der er en verden til forskel på, om SKATs behov skyldes, at de gentagne gange har oplevet, at byggepladsen forsvandt for øjnene af dem, fordi de først skulle indhente en retskendelse. Eller om behovet snarere er administrativt begrundet i at lette adgangen til kontrol,” siger Henriette Kinnunen.
Det undrer også Karsten Høgild, direktør i KA:
“Det er tankevækkende, at SKAT ikke allerede har afprøvet de muligheder, de har i forvejen. Hvad skal dette så til for?” spørger han.
Henriette Kinnunen fra CEPOS opfordrer til, at skatteministeren besinder sig. For i bedste fald er lovforslaget et udtryk for dovenskab, i værste fald er lovforslaget en underminering af rettigheder sikret i Grundloven:
“Hvis Grundloven skal bevare sin værdi, er det nødvendigt, at landets politikere ikke læner sig tilbage og lader administrative hensyn veje tungere end borgernes retssikkerhed,” fastslår Henriette Kinnunen.
Skal bekæmpes – ikke med alle midler
Sagen har været vendt i Håndværksrådets bygge- anlægsudvalg, og der var KA den eneste medlemsorganisation, som var skeptisk. Og selvom Karsten Høgild godt forstår den positive interesse for forslaget, ser han problemer ved den indskrænkning af personlig frihed, som er lovforslagets direkte konsekvens:
“Vi er også imod underbetalt udenlandsk arbejdskraft og sort arbejde – det skal bekæmpes. Men vi skal passe på, hvad vi sætter over styr af grundlæggende rettigheder for at komme det til livs.”
Karsten Høgild mener, at vi i en retsstat må overveje grundigt hvilke midler, der tages i brug for at forhindre kriminalitet:
“Hvor langt er vi parate til at gå for at forhindre sort arbejde. I denne situation er vi oppe mod nogle principper om den private ejendomsret, som vi ikke kan gå på kompromis med. I min optik er dette lovforslag at gå alt for langt,” mener Karsten Høgild.
CEPOS har i anledning af Folketingets behandling af lovforslaget udarbejdet et notat, hvor lovforslaget og skatteministerens besvarelser til Folketinget behandles.
Opdateret: Forslaget blev vedtaget med 58 stemmer for og 46 imod.