Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Vejlegårdens støtteforening nedlægger sig selv

Restaurant Vejlegaarden har fra 1. juli ikke længere nogen støtteforening bag sig. Vejlegårdens direktør Maria Lykke Skov begræder overfor Vejle Amts Folkeblad 'lukningen'.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Lørdag fortalte Vejle Amts Folkeblad, at Restaurant Vejlegårdens støtteforening nedlægger sig selv.

Det er en direkte konsekvens af, at der ikke er iværksat en ny konflikt mod Restaurant Vejlegården, fortæller Frank Schwaner, foreningens formand, til Vejle Amts Folkeblad.

Han havde personligt gerne set, at foreningen kunne fortsætte med et andet formål, men det var ikke opbakning til:

“For nogle har det udadtil været lidt uklart, hvem der stod for hvad på Vejlegården. Der var både anpartsselskabet bag restauranten, den daglige ledelse med Maria og Amin Skov og så støtteforeningen. Ved at nedlægge støtteforeningen bliver det mere tydeligt, hvem der har hvilke roller.”

Vejlegårdens direktør, Maria Lykke Skov, takker støtteforeningen for dens arbejde:

“Jeg og min mand er glade og varme om hjertet over al den megen støtte, vi har fået gennem hele konflikten med 3F, og som især er kommet fra støtteforeningen og dens medlemmer. På den ene side er det derfor med vemod, at støtteforeningen nu kan forventes opløst. På den anden side skal vi alle være glade og stolte over baggrunden: At konflikten er slut, og at vi er gået ind i en ny æra,” siger Maria Lykke Skov til Vejle Amts Folkeblad.

En af støtteforeningens sidste opgaver var at få samlet en investorgruppe, som kunne stå bag opstarten af det nye ‘Restaurant Vejlegaarden’.

Restaurant Vejlegårdens støtteforening blev startet op af blandt andre Frank Schwaner og Grethe Haahr, et medlem af KA, i foråret 2012 for at støtte Restaurant Vejlegården i konflikten med 3F.

Del denne artikel: