I morgen sker der noget, som KAs og KA Plejes fælles sekretariat har ventet på og forberedt i det meste af et år – hvis det kan gøre det: Nemlig flytningen fra Kristrupvej 37, som har været KAs hjemsted siden 1997, til Alsvej 9, som skal være sekretariat i forhåbentlig mange år.
“Vores nuværende kontor på Kristrupvej I Randers har længe været for småt. Men nu er det nye hus på Alsvej indflytningsklar, og derfor flytter vi kontoret i slutningen af denne uge,” siger Karsten Høgild, direktør i KA og KA Pleje.
Flytningen betyder desværre også, at telefonerne vil være lukkede hele fredagen. Mens KA og KA Pleje flytter, kan vi kontaktes på arbejdsgiver@gmail.com – for uopsættelige sager. Skriv venligst dit telefonnummer og eventuelt navnet på den person, som du ønsker kontakt med. Så vil vi forsøge at ringe dig op.
Telefonerne vil være åbne som normalt mandag den 12. december. Dog vil telefonnummeret være et andet: 82 132 132.
På mandag vil hjemmesiden være opdateret med de nye telefonnumre og den nye adresse.