Det er ikke nogen hemmelighed, at udenlandsk arbejdskraft kan være lidt af en jungle at navigere i som arbejdsgiver.
Det skyldes ikke mindst de mange ordninger, som udlændinge kan få opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af, og de vidt forskellige betingelser, der er knyttet til de enkelte ordninger.
I Arbejdsgiverforeningen KA gør vi det uoverskuelige jordnært for vores medlemsvirksomheder. Derfor afholder vi den 25. januar kl. 11 vores næste webinar i rækken – denne gang om udenlandsk arbejdskraft.
Det er gratis at deltage, og webinaret varer højest én time.
Emner på webinaret
På webinaret kommer vi blandt andet ind på EU-borgere, erhvervsordningerne (herunder fodermesterordningen inden for landbrug), medfølgende familiemedlemmer, landbrugspraktikanter, ukrainske flygtninge, IGU og meget mere.
Vi glæder os til at se dig.
Vi håber, at det bliver muligt – ligesom med de tidligere webinarer – at lægge webinaret online efterfølgende, så du kan se det, hvis du er forhindret i at deltage den 25. januar.