Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Få det på skrift

Styrk din virksomhed med en skræddersyet medarbejderhåndbog.

Af: Simon Blohm Laugesen

I KA ønsker vi at hjælpe dig med at løse de svære problemstillinger, som af og til opstår i virksomheden. Faktisk ønsker vi at hjælpe dig allerede inden, der opstår uheldige situationer. Derfor tilbyder vi en gratis, skræddersyet medarbejderhåndbog til din virksomhed. Foto: Colourbox

”Hvis du ikke har det på skrift, kan du ikke bruge det til noget”.

Sådan lærte jeg som aspirerende voksen, at jeg måtte forholde mig til arbejdsgiveren, banken, forsikringsselskabet, sælgeren osv. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer. Ikke desto mindre ligger der erfaringsmæssig visdom bag sætningen, for så længe det går godt, og alle er glade, så kan mundtlige aftaler og kutymer være både gode og funktionelle. Men når den gode rytme krakelerer, og der opstår uenighed om aftalerne, er det pludselig meget bevendt – og i nogle situationer også helt afgørende – at have dem på skrift.

Alle arbejdsgivere drømmer om dét team, der har know-how til både at løse arbejdsopgaverne og fungere i harmoni med hinanden og virksomhedens værdier.

”Det perfekte match” mellem virksomheden og medarbejderen handler om mere end de rette faglige kvalifikationer, og derfor leder man også efter medarbejdere, som passer ind i teamet og tilslutter sig virksomhedens holdning og arbejdsgang. Men hvordan sikrer man sig, at alle medarbejdere har kendskab til virksomhedens arbejdsgange og kutymer?

En skræddersyet løsning
I KA ønsker vi at hjælpe dig med at løse de svære problemstillinger, som af og til opstår i virksomheden. Faktisk ønsker vi at hjælpe dig allerede inden, der opstår uheldige situationer. Derfor tilbyder vi en gratis, skræddersyet medarbejderhåndbog til din virksomhed som et supplement til ansættelsesbeviserne, hvor du kan beskrive alt fra virksomhedens værdier og historie til ferieafvikling, sygdom og personalegoder samt hvad der ellers måtte være relevant for dine medarbejdere.

På den måde sikrer du, at alle medarbejdere kender forholdene, og du kan henvise til dem, hvis der opstår uklarheder.

Processen er enkel:

  • Giv os besked om, at du gerne vil have udarbejdet en medarbejderhåndbog – skriv til jura@ka.dk eller kontakt Simon Blohm Laugesen på simon@ka.dk eller tlf. 82132124 for at aftale et møde.
  • Vi ringer og aftaler en dato, hvor vi mødes og samler de punkter, du ønsker at have med.
  • Vi renskriver håndbogen og sender et udkast til dig.
  • Hvis du har yderligere ønsker, tilføjer vi dem og sender et nyt udkast.
  • Når du er tilfreds med håndbogen, færdiggør vi den og sender den til dig.

Har du allerede har en medarbejderhåndbog, tilbyder vi også at læse den igennem og give sparring samt forslag til eventuelle ændringer.

Du kan læse mere om medarbejderhåndbøger her.

Del denne artikel: